Ærter

Ærter

Grønne ærter er en af de få grøntsager, som ethvert barn kender og gerne spiser som slik. Ærter i bælg tilhører gruppen, der hedder marværter, og det er de umodne frø, som er de spiselige ærter.

Udseende

En ærtebælg skal have en vis tykkelse, når den plukkes. De små ærter sidder fast på rad og række i bælgens bund. Når bælgen åbnes, kan de lysegrønne, runde ærter nemt pilles ud. Selve bælgen har en sej hinde og egner sig ikke til at spise. Normalt er bælgen grøn, men der findes også sorter med lilla bælge.

Smag

Små grønne ærter har en sød, sprød og saftig smag, når de er friskplukkede på det rigtige tidspunkt. Hvis de er blevet for store eller har ligget nogle dage, bliver de tørre og melede i smagen.

Oprindelse

Ærter stammer oprindeligt fra Mellemøsten og Asien. I 1600-tallet blev det almindeligt at dyrke ærter på vore breddegrader, og klimaet her er ideelt. Så har man en køkkenhave kan det anbefales at dyrke sine egne ærter.

Anvendelse

Spis de friske ærter direkte fra bælgen i sæsonen. De er velegnede som mellemmåltid og i madpakken. Bælgede ærter kan blandes rå i en salat eller de kan få et kort opkog og serveres som tilbehør til kød- fiske- og vegetarretter, fx til wienerschnitzel, æggekage og kalvefrikassé. Brug ærter til en puré eller i en hummus. Da vi spiser ærter året rundt, udgør frosne ærter en stor del af forbruget. Frosne ærter er blancherede, og de er sorteret efter størrelse i følgende fem grupper: ekstra fine, meget fine, fine, mellemfine og store søde. Pakningen er mærket med størrelsesangivelse. Frosne ærter kan få et kort opkog før servering, eller de kan hældes direkte i en suppe, gryderet, risotto eller pastaret.

Sæson

Juni – august.

Næringsindhold

Læs om næringsindhold hos Fødevareinstituttet

Kilder

Havenyt

Sæson