Hovedsalat

Hovedsalat

Hovedsalat var stort set den eneste salat, som blev brugt i Danmark for 50 år siden (1970’erne). Siden dengang er udvalget af salater blevet meget større og mere varieret. Alligevel har hovedsalaten overlevet, og den ligger side om side med andre salattyper i supermarkedets grøntafdelinger. Den tilhører gruppen havesalater, som på latin heder lactuca sativa (lac betyder mælk, og navnet henviser til den hvide mælkesaft, som salaten indeholder. Sativa betyder dyrket.

Udseende

Hovedsalat har grønne tynde blade, der sidder i en roset. Yderst er bladene store, og så bliver de mindre og mindre, jo længere ind i salathovedet, de sidder. De yderste blade er mørkegrønne, og de inderste er lysegrønne og gullige i farven. Bladene sidder løst, og kan nemt brækkes af stokken forneden. Et hovedsalathoved vejer ca. 125 gram.

Smag

Smagen er mild. Det er dressingen, der er med til at give salaten smag. Men tilsæt først dressing lige før salaten skal spises, for ellers bliver bladene slatne og bløde.

Anvendelse

Begynd med at dele hovedsalaten i blade. Skyl dem grundigt i koldt vand, og dryp dem af på et viskestykke eller brug en salatslynge. Hovedsalat spises rå, derfor er skylning vigtig, for salaten kan indeholde bakterier og virus, som man kan blive syg af. Se Fødevarestyrelsens anbefaling.

Med et tilbageblik på 1970’erne og 80’erne, så blev hovedsalat mest anvendt som pynt til smørrebrød - et stykke blad under pålægget og som pynt på fadet. Desuden blev hovedsalat serveret med mormordressing og til forretten blomkål med rejer. Hovedsalat kan bruges i burgere og sandwich. Desuden er den god i en blandet salat. Skyllede salatblade kan opbevares i køleskab i en plastpose i et par dage.

Sæson

Maj til oktober.

Næringsindhold

Læs om næringsindhold hos Fødevareinstituttet

Kilder

Årstiderne

Haveselskabet