Jordbær

Jordbær

Søde, saftige, røde jordbær hører sommeren til. Godt nok kan vi købe friske jordbær året rundt, men de mest smagfulde jordbær fås i sommermånederne, hvor de dagligt kommer direkte fra danske jordbærmarker til butikkerne. Jordbær har sandsynligvis fået deres navn, fordi bærrene sidder tættere på jordoverfladen end frugterne på andre planter.

Udseende

Jordbær er pyramideformede med en kort stilk og grønne bægerblade i bunden. De er grønne som umodne, men bliver røde, når de modner. Afhængig af sort kan størrelse og den røde farve variere. Der findes jordbærsorter, som giver hvide bær, de kaldes også ananasjordbær.

Smag

Jordbær har en sød og saftig smag. Nogle sorter har også en lidt syrlig smag.

Oprindelse

I 1500-tallet begyndte jordbærdyrkningen med udgangspunkt i de vilde bær, som fandtes i naturen. Men først omkring år 1900 kom der for alvor gang i dyrkningen af smagfulde sorter med stort udbytte. I dag dyrkes jordbær i hele Europa og mange andre steder i verden.

Anvendelse

Spis jordbærrene som friske bær i sæsonen. Smagen er bedst, hvis jordbærrene har stuetemperatur, derfor er det en god idé at tage dem ud af køleskabet en times tid før servering. Jordbær med fløde eller mælk og et drys sukker er den mest enkle måde at servere friske jordbær på. Jordbær anvendes meget i kager fx jordbærtærte og fødselsdagskage eller desserter fx eton mess og fløde med jordbær. Man kan også skære friske jordbær i skiver og komme dem i en salat med fx salatost til fx fiske- eller kyllingeretter.

Jordbær er skønne i kompot, saft og smoothies. Eller brug dem som topping på koldskål eller andre syrnede mælkeprodukter. Grønne, umodne jordbær kan syltes og serveres som tilbehør til middagsretter. Jordbær har kort holdbarhed, højst 2-3 dage i køleskab, men de kan fryses ned, efter at de er nippet og skyllet. Frosne jordbær er bedst til trifli, grød og marmelade, da de bliver bløde ved frysning. Frosne, importerede bær kan indeholde norovirus, som kan give roskildesyge (diarré). Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen, at man koger jordbærrene, så de bobler i min. 1 minut og afkøler dem, hvis de skal bruges i fx en smoothie.

Botanik og sorter

Botanisk set defineres jordbær som falsk frugt, da det er en såkaldt flerfoldssamfrugt. Den gule frugtbund i jordbærblomsterne svulmer op og danner en saftig rød blomsterbund med mange småfrugter, som er de små prikker (nødder) på overfladen af jordbærret. Og jordbærret er derfor ikke et bær men derimod en samling af nødder.

Der findes mange jordbærsorter, og medmindre man selv dyrker bærrene, kan det være svært at købe en bestemt sort, da bakkerne ikke altid er mærket med sortsnavn. Men se eventuelt på kassen, som jordbærbakkerne står i. Her står navnet som regel. Jordbær kan inddeles i tre grupper efter modningstidspunkt. Nogle almindelige sorter er følgende:

  • Tidlige sorter: Honeoye, Zephyr og Dybdal.
  • Middeltidlige sorter: Sonata, Polka og Korona
  • Sene sorter: Senga Sengana, Elsanta og Malvina.

Der findes også såkaldte remonterende sorter, som blomster og sætter bær flere gange i løbet af en sæson. Her kan nævnes Ostara, der sætter bær fra juni, og indtil frosten sætter ind eller Toscana der har røde blomster og producerer bær hele sommeren.

Sæson

Juni - august.

Næringsindhold

Læs om næringsindhold hos Fødevareinstituttet

Kilder

Sæson

Havenyt