Asparges med misosmør

Asparges med misosmør

30 min
Den traditionelle forårsbebuder grønne asparges er så skøn en råvare. Her i godt selskab med brunet smør, som får et twist af miso, fermenteret sojabønne - en japansk specialitet, der giver masser af umami. Asparges med misomør toppes op med koriander, der klæder misoen rigtig godt. Du kan vælge en mere nordisk variant ved at lade den brunede smør stå for sig selv, evt. toppe op med hårdkogt hakket æg og persille eller andre krydderurter. Asparges med brunet smør er godt både som selstændig ret - eller som tilbehør.
https://www.arla.dk/opskrifter/asparges-med-misosmor/

Sådan gør du

Asparges med misosmør
  • Knæk de nederste par centimeter af aspargesene.
  • Kom ¾ af smørret i en lille, tykbundet gryde og smelt det ved jævn varme i 3-4 min.
  • Skru ned til svag varme og lad det langsomt blive gyldentbrunt, 12-14 min. eller til det dufter brunt uden at branke. Skrab forsigtigt, af og til, bunden af gryden med en træspatel, så tørstoffet ikke brænder fast.
  • Når det nærmer sig at smørret er ved at være færdigt, skal du være over det, så det ikke får for meget. Tag gryden af varmen og tilsæt miso og rør rundt.
  • Lad resten af smørret smelte ved kraftig varme i en pande, men uden at det bruner.
  • Svits asparges i ca. 2 min.
  • Kom dem på et fad og hæld misosmør over. Pynt med korianderblade og sesamfrø og server straks.

Asparges med brunet smør er et hit - uanset om der er miso i smørret eller ej. Du kan supplere med hakket kogt æg og de krydderurter, du bedst kan lide - så har du en super forret.

Energiindhold for hele retten:

3808 kJ / 910 kcal

Næringsindhold pr. 100g

573 kJ / 137 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 2,2 g
Protein: 7,1 % 2,4 g
Kulhydrat: 6,1 % 2 g
Fedt: 86,8 % 13,4 g
Mere inspiration

Skøn og enkel salat, når grillen er i gang....

Relateret video
Sådan klargør du asparges

Kender du forskel på klargøring af den grønne og hvide asparges? Karolines Køkkenskole viser dig, hvordan du nemt og hurtigt klargør den grønne og hvide asparges. Begge typer af asparges kan spises rå, kogt, dampet, grillet, bagt i ovn eller marineret.

Ingredienser

Asparges med misosmør
1 bundt Grønne asparges (ca. 500 g)
100 g Smør
2 spsk Lys miso
2 dl Frisk koriander
1 spsk Sorte sesamfrø