Rustikt grydebrød med fuldkorn og kvark

Giv bedømmelse 1
Giv bedømmelse 2
Giv bedømmelse 3
Giv bedømmelse 4
Giv bedømmelse 5

(28 vurderinger)

60+ min

Brød bagt i en varm støbejernsgryde giver en fantastisk skorpe og et rustikt look. Husk at her er hævetiden den vigtigste faktor for et godt resultat.

Ingredienser

20 skiver pr. brød

Antal portioner
  • 3½ dl koldt vand
  • 5 g gær - svarende til en lille grøn ært
  • 150 g Karolines Køkken® Kvark 0,3% Kvark 0,3%
  • 100 g fuldkorns ølandshvede eller fuldkornsspeltmel
  • 450 g hvedemel
  • ½ spsk flydende honning
  • 2 tsk fint salt
  • 1 tsk olivenolie

Sådan gør du

Sådan gør du

Kom vand i en stor skål og rør gær og kvark ud heri. Tilsæt de øvrige ingredienser og rør dejen godt igennem med en grydeske. Tag dejen ud på bordet og vask skålen af. Smør skålen med lidt olie og kom dejen tilbage i skålen (olien gør, at dejen lettere glider ud). Dæk skålen med et låg eller en frysepose og lad dejen hæve i køleskabet i ca. 24 timer.

Drys mel på bordet og hæld forsigtigt dejen ud herpå - den flyder lidt ud. Fold brødet fire gange over hinanden så det danner en kugle. Drys mel i bunden af skålen og kom dejen heri med samlingen nedad. Lad brødet efterhæve i ca. 3 timer ved stuetemperatur.

Sæt efter 2½ time en støbejernsgryde midt i ovnen. Tænd ovnen og lad gryden blive godt varm - det tager ca. ½ time.

Tag låget af gryden og hæld forsigtigt dejen i gryden så samlingen vender opad. Læg låget på gryden og bag brødet. Tag låget af gryden efter ca. ½ time og skru temperaturen ned til 225°. Bag brødet færdigt og tag det forsigtigt ud af den varme gryde. Lad brødet afkøle på en bagerist i ca. 1 time.

Bagetid med låg

Ca. ½ time ved 250° - traditionel ovn.

Bagetid uden låg

Ca. 15 min. ved 225° - traditionel ovn.

OBS

Vær opmærksom på at støbejernsgryden og låget bliver meget varm. Vær derfor meget forsigtig, både når dejen skal i gryden og når brødet skal op.

Tip

I stedet for en støbejernsgryde kan du bruge en stegeso.

Næringsindhold, pr.

  • Energiindhold for hele retten: 8690 kJ
  • Energifordeling:
  • Fiber: 31,8 g
  • Protein: 14 %
  • Kulhydrat: 81 %
  • Fedt: 5 %

Er du til laktosefri mejeriprodukter?

Tilbage

Se hele vores laktosefri udvalg

Arla har en bred palette af laktosefri mejeriprodukter bl.a. ost, mælk, skyr, hytteost, creme fraiche og yoghurt.

Arla® Laktosefri

Se hele vores laktosefri udvalg

Tilbage

To laktosefri nyheder: Letmælk og kakaomælk

Arla har en bred palette af laktosefri mejeriprodukter bl.a. ost, mælk, skyr, hytteost, creme fraiche og yoghurt.

Arla® Laktosefri

To laktosefri nyheder: Letmælk og kakaomælk

Print

Kilde: