Skindstegt sandart og søde kartofler en papillotes

Bedømmelse

(4 vurderinger)

45 min

Smagfuld fiskeanretning med dampede grøntsager og frisk bredbladet persille.

Ingredienser

Antal portioner
  • 150 g Castello® Mild Blue Creamy Mild
  • 400 g skrællede søde kartofler i tynde stave
  • 50 g grofthakkede hasselnøddekerner
  • 1½ tsk fintrevet appelsinskal (usprøjtet)
  • 4 spsk friskpresset appelsinsaft
  • 4 spsk grofthakket bredbladet persille
  • ¾ tsk groft salt
  • ¼ tsk cayennepeber
  • 600 g sandartfileter med skind
  • 1 tsk olie
  • ¾ tsk groft salt
  • friskkværnet peber

Pynt

  • kviste af bredbladet persille

Tilbehør

  • 300 g dampede haricots verts

Sådan gør du

Sådan gør du

Del osten i 4 trekanter. Klip 4 stykker bagepapir (a ca. 35 x 42 cm). Fordel søde kartofler, ost, nødder og de øvrige ingredienser midt på de 4 stykker bagepapir. Luk hver pakke ved at rulle de 2 lange papirsider sammen ned mod fyldet. Sno hver ende og bøj dem op. Bag de søde kartofler en papillotes midt i ovnen.

Skrab imens fiskeskindet for skæl og fjern eventuelle ben. Skyl fileterne, tør dem og del i 8 lige store stykker. Pensl en grillpande med olie og lad panden blive godt varm. Grill sandarten på skindsiden i ca. 6 min. - pres fileterne mod grillpanden, fx med en paletkniv. Drys kødsiden med salt og peber. Tag straks fisken af panden og server den sammen med de søde kartofler en papillotes (man pakker selv ud ved bordet) og bønner.

Tips

Fisken kan også steges på en almindelig pande i lidt olie. I stedet for sandart kan du bruge kulmule, rødfisk eller helleflynder.

Bagetid

Ca. 15 min. ved 225° - traditionel ovn.

Næringsindhold, pr.

  • Energiindhold for hele retten: 8380 kJ
  • Energifordeling:
  • Fiber: 25,6 g
  • Protein: 32 %
  • Kulhydrat: 22 %
  • Fedt: 46 %

Hvor finder jeg et Arla produkt?

Tilbage

Nu kan du nemt finde ud af, hvilke butikker der har Arlas produkter nær dig

Hvis du leder efter et specifikt produkt nær dig, kan du nu bruge vores nye "Find butik" service. Denne service hjælper dig til at finde ud af, hvilke butikker tæt på dig, der har netop det Arla produkt du leder efter.

Find produkt

Find produkt

Tilbage

Nu kan du nemt finde ud af, hvilket udvalg af Arla produkter en specifik butik har

Hvis du er i tvivl om hvilke Arla produkter din nærmeste butik fører, kan du med denne service få hjælp til at ikke at køre forgæves

Find forhandler

Find forhandler

Print

Kilde:

Vin match

Muscat Alsace, Frankrig

Den aromatiske hvidvinsdrue muscat er perfekt sammen med appelsin. I Alsace-udgaven har den en smule sødme, som fungerer perfekt til de søde kartofler Kilde: Martin Nordkvist

Læs også om vin til hvid fisk