Søde forårsruller med pærefyld
1 timer

Søde forårsruller med pærefyld

Med tilbehør af blød blåskimmelost - anderledes og spændende dessert.
Bedømmelse (1 vurderinger)

Min bedømmelse:

Søde forårsruller med pærefyld

Med tilbehør af blød blåskimmelost - anderledes og spændende dessert.

Antal portioner
  • 3 skrællede modne pærer i små tern
  • 2 spsk rørsukker
  • 1 spsk vand
  • 1 stjerneanis
  • 2 tsk fintrevet citronskal (usprøjtet)
  • 1 spsk friskpresset citronsaft
  • 8 plader optøet, frossen forårsrulledej (ca. 19 x 19 cm)
  • 15 g smør - smeltet

Pynt

  • citronskal (usprøjtet) i tynde strimler
  • pærer i tynde både

Tilbehør

  • 100 g blåbær

Fremgangsmåde:

Bring pærer, sukker, vand og stjerneanis i kog i en lille tykbundet gryde. Kog kompotten ved svag varme og under låg i ca. 10 min. Skru op til kraftig varme og tag låget af gryden. Kog kompotten under forsigtig omrøring i ca. 5 min. eller til væden er fordampet. Tag gryden af varmen, fjern stjerneanissen og tilsæt citronskal og -saft.

Læg ca. 1½ spsk pærekompot midt på en plade forårsrulledej, hvor den ene spids vender mod dig selv. Fold de 3 spidser ind over fyldet. Kom et par dråber vand på den fjerde spids og rul dejen om fyldet. Lav 8 forårsruller og læg dem på en plade med bagepapir. Pensl med smør og bag de små forårsruller midt i ovnen, til de er gyldne.

Skær osten i 4 stykker og anret dem på tallerkener sammen med de lune forårsruller og blåbær.

Tips

Hvis pærerne ikke er modne, skal de koge ca. 20 min. inden låget tages af gryden. Forårsrullerne kan laves klar et par timer i forvejen - så de kun mangler at blive bagt. Forårsrulledej kan erstattes af filodej. Det er en god idé at tage osten ud af køleskabet 1-2 timer før serveringen.

Bagetid

Ca. 18 min. ved 225°.

Kilde:

Produkter i opskriften

  • Energiindhold for hele retten: 6070 kJ
  • Energifordeling:
  • Fiber: 16,5 g
  • Protein: 7 %
  • Kulhydrat: 42 %
  • Fedt: 51 %
Print