Stegt kalvebrissel med ristet julesalat, karryolie og luftig cremefraiche
60+ min

Stegt kalvebrissel med ristet julesalat, karryolie og luftig cremefraiche

Stegt kalvebrissel med ristet julesalat, karryolie og luftig cremefraiche, er en opskrift lidt ud over det sædvanlige. Det smager himmelsk.
Bedømmelse (0 vurderinger)

Min bedømmelse:

Stegt kalvebrissel med ristet julesalat, karryolie og luftig cremefraiche

Stegt kalvebrissel med ristet julesalat, karryolie og luftig cremefraiche, er en opskrift lidt ud over det sædvanlige. Det smager himmelsk.

Antal portioner

Saltning af brissel

  • ½ liter vand
  • 75 g groft salt
  • 6 peberkorn
  • 1 finthakket zittauerløg
  • 1 laurbærblad
  • 1 stor kalvebrissel

Ristet julesalat

  • 2 dl vand
  • 1 dl hvidvin
  • 1 stjerneanis
  • ½ tsk groft salt
  • 3 peberkorn
  • 2 julesalat

Karryolie

  • 1 spsk olivenolie
  • 2 spsk karry
  • ¾ dl vand
  • ¾ dl friskpresset citronsaft
  • 2 spsk rørsukker
  • 1 dl olivenolie
  • ½ tsk groft salt
  • friskkværnet peber

Fremgangsmåde:

Saltning af brissel

Bring vand, salt, peber, løg og laurbærblad i kog. Lad saltlagen køle helt af i en flad beholder. Læg brislen i når lagen er helt kold og lad den trække i mindst 1 time. Fjern herefter den seje hinde på brislen.

Ristet julesalat

Bring vand, hvidvin, anis, salt og peber i kog i en stor gryde. Kom begge julesalat i gryden og kog dem ved svag varme og uden låg i ca. 10 min. - eller til de er møre. Kom salaten i en sigte og lad den dryppe godt af - smid kogelagen væk. Del hver julesalat en gang på langs.

Karryolie

Lad olien blive godt varm i en lille gryde. Tilsæt karry og rist det i ca. ½ min. Tilsæt vand, citronsaft og sukker og pisk det sammen. Kog blandingen i ca. 5 min. og lad den køle af.

Pisk olivenolien i under kraftig piskning. Tilsæt salt og peber og smag til.

Ved serveringen

Skær brislen i skiver på ca. 1½ cm. tykkelse, og steg dem i lidt olie - så de får en gylden stegeskorpe. Krydr med salt og peber. Steg herefter julesalaten i lidt olie til det er gyldent. Pisk cremefraichen stiv. Anret brisselskiver og julesalat på tallerkener. Dryp med karryolie og lav et æg af cremefraichen og læg det på toppen.

Kilde:

Produkter i opskriften

  • Energiindhold for hele retten: 8990 kJ
  • Energifordeling:
  • Protein: 9 %
  • Kulhydrat: 10 %
  • Fedt: 81 %
Print

Vin match

Pinot gris Alsace, Frankrig

Til luksusmad bør man ikke spare på vinen. Her vil en rigtig god hvidvin på pinot gris-druen fra Alsace ( helst grand cru) være perfekt. Kilde: Martin Nordkvist

Læs også om vin til kalv