Havefest i det fri, kan naturligvis holdes midt på dagen, så gæsterne også kan nyde solen og det gode vejr. Men havefester finder nu bedst sted, når den lyse sommernat så småt indfinder sig.
Så kan man rigtigt pynte festligt op med kulørte lamper i havens træer og tænde flammende fakler rundt omkring - ja nærmest skabe en eventyrsstemning omkring bordene og buffeten, mens solen langsomt går ned og månen står op.
I det fri, hvor der er godt med plads, er buffet nemlig en vældig god måde at servere festmaden på, og tør man ikke afholde festen direkte under åben himmel, kan det være en rigtig god idé at leje et stort telt eller anskaffe nogle havepavilloner. God fornøjelse!