Arlas klimatjek udregner mælkens CO2e-aftryk helt ned på gårdniveau, så den enkelte landmand kan se, hvor meget CO2e, der bliver udledt fra gården.
Udregningen sker ved hjælp af en omfattende regnemodel, der er baseret på ISO-standarder for livscyklusvurderinger. Modellen følger også retningslinjerne for at udregne CO2e-fodaftrykket i mejerisektoren fra den internationale mejeriorganisation IDF. På den måde er det også muligt at sammenligne med andre spillere i mejerisektoren.
Metoden, Arla bruger, er under løbende udvikling, så den konstant følger den aktuelle viden, der er gældende på området. For videnskaben bagved er i rivende udvikling i disse år.
Modellen er udviklet af det eksterne bureau, 2.0 LCA Consultants, der er kendt for deres ekspertise i at udvikle metoder inden for bæredygtighed baseret på livscyklusvurderinger. Bureauet samarbejder med førende universiteter og rådgivende ingeniører verden over.
Udregningen af CO2e-udledningen fra dyr, gødning og jord, er baseret på FN’s klimapanel, IPPC’s retningslinjer. En metode, der er dokumenteret i flere offentligt tilgængelige rapporter.
En omfattende regnemaskine
Arla udregner CO2e-udledning på de enkelte gårde, men medtager også de andre led i produktionen af mælk. Det vil sige alt fra udledningen fra dyrene til indkøbt foder, gødning, transport og andet.
Det vil sige, at hvis gården køber foder, så bliver mængden af CO2e-udledning for præcis dén slags foder også medregnet i modellen, sammen med udledning forbundet med dyrkning og transport. Og hvis gården gør brug af forarbejdet foder eller koncentrater, så er foderfabrikkens udledninger også inkluderet.
Modellen har en omfattende database, der indeholder 40 foderstoffer, tilpasset de forskellige lande, hvor Arla producerer mælk. For byg, der er produceret i Sverige, udleder ikke det samme som byg, der er dyrket i Danmark.
Gårdene producerer meget af foderet selv, og her er udledningen af produktionen baseret på data fra den enkelte gård. Her medregnes udledningen fra både diesel til traktoren og gødning til marken, samt produktionen af eventuel mineralgødning.
Modellen laver også komplet kvækstofbalance for hele gården, der tager højde for alt, der kommer til og fra gården, hvad end det er mælk, dyr, gødning, foder eller udledning. Kvælstofudledningerne er baseret på IPPC’s udledningsfaktorer.
Al CO2e-udledning relateret til gødning er inkluderet i metoden, og der bruges forskellige gyllehåndteringssystemer til at udregne den mest præcise udledning fra håndteringen af gylle.
Udledningen fra dyrene på gårdene regnes også med i modellen, da husdyr producerer metan som en del af deres fordøjelse. Udregningen her er baseret på, hvor meget og hvad dyrene spiser.
Udregningen af både gødnings og dyrs udledning, er baseret på udledningsfaktorer fra IPPC og videnskabelig litteratur.
Energien, som er brugt til malkning, nedkøling og opvarmning er også inkluderet i modellen.
Den samlede CO2e-udledning
CO2e-udledningen for den enkelte gård er til slut udregnet på baggrund af summen af alle oplysningerne om drivhusgasser på og uden for gården. For at beregne CO2e-udledningen for mælk, fordeles udledningen mellem kød og mælk.
Modellen kan udregne CO2e-aftrykket på gårdniveau ved at indtaste data fra de forskellige gårde. Det kan gøres, uanset hvor komplekst landbruget er.
Der vil altid være usikkerhed forbundet med resultaterne, da der altid er variationer i biologiske systemer. Men Arlas metode sikrer et højt niveau af troværdighed. Al data, der medregnes, er verificeret af en ekstern landbrugsrådgiver, der også guider og rådgiver landmændene, så de kan reducere deres CO2e-udslip mest muligt.
Læs om vores klimaambition her (engelsk)
