Ingredienser til 1 pizza
- 3-4 små danske kartofler
- 1 mellemstørrelse sød kartoffel
- Salt
- Ca. 250 g pizzadej (Find opskriften på Jons pizzadej her)
- 1-2 spsk mascarpone
- Frisk rosmarin
- Arla Karolines Køkken® Mozzarella tern
- Hvid trøffelolie
Start med at skære begge slags kartofler på et mandolinjern. Jo tyndere skiver jo bedre. Giv dem et drys salt og massér saltet godt ind i kartoflerne. Lad dem stå og trække i 5-10 minutter til al væden kan presses ud af kartoflerne. På den måde bliver kartoflerne nemmere bagt oven på din pizza.
Smør et tyndt lag mascarpone ud på din pizzabund. Fordel kartoffelskiverne på pizzabunden. Top med rosmarinkviste og en håndfuld mozzarellaost i tern. Bag pizzaen i din pizzaovn ved 450-475 grader til den ser bagt og tilberedt ud. Top med lidt trøffelolie og servér!
GODT TIP: Rør mascarponeosten sammen med en smule mælk. Det gørden lidt mere cremet og nemmere at fordele på pizzabunden.