"Mushroom Mormor"

Ingredienser

Til 4 toasts

200 g. svampe (gerne markchampignoner)

1 stort løg

1 timiankvist

1 fed hvidløg

En god håndfuld Havarti Jalapenos (revet groft)

1 spsk. Smør

Salt

8 skiver brød

”Mormor” saucen

Saft fra ½ citron

100 g. græsk yoghurt eller 38% creme fraiche

1 spsk. sukker

Smag til med peber 

Mushroom Mormor

“Mormor” sauce

Det er en god idé at starte med saucen. Faktisk er den allerbedst dagen efter og kan sagtens holde sig. Smid alle ingredienser i en skål og pisk sammen med en gaffel eller dit foretrukne værktøj. Stil saucen på køl indtil du skal samle dine toasts. 

Løg og svampe

Varm smørret op på en pande med timiankvisten og hvidløg ved lav til middel varme. Imens snitter du løgene i halve ringe (på langs af løget) og svampene i rustikke skiver. Når smørret syder, kaster du svampe og løg op til timiankvisten og skruer lidt op for varmen. Steg indtil løg og svampe er brunet. Varmen kan reguleres efter din tålmodighed. Ved høj varme skal de have ca. 2 min. – og lav varme optil 15 min. 

Toasten

Læg halvdelen af brødskiverne ud på køkkenbordet, så de er klar til at blive fyldt. Start ALTID med et godt lag revet Havarti Jalapenos, lige så meget som du elsker! Tilføj så dit mushroom fyld, endnu et lag revet ost – og til sidst den anden brødskive. På den måde sørger du for, at den smeltede ost løber godt ud i brødets luftlommer – også kaldet ”ostehuller”.

Steg på panden eller i dit højtelskede toastjern.

Sådan laver du toast på panden

Et lille trick  

Når du skal stege dine toasts er det vigtigt, at dit stegemiddel (smeltet smør, olie eller en god blanding) er smeltet og varmet op til det syder på panden. På den måde får du den bedste skorpe på dine toasts. 

Stegningen - The tricky part

Start ud med lav til medium varme på komfuret (ca. niveau 4-6 ud af 10). Det er vigtigt, at brødet ikke tager for hurtigt farve, så osten ikke når at smelte. En fingerregel er: Jo mere ost desto lavere varme. Vend toasten når osten har sat sig og brødet er blevet gyldent og sprødt. Drys den sprøde side med en fingerspids havsalt. Toasten er klar når al osten er smeltet og begge sider er sprøde. Du kan sagtens stege flere toasts på samme tid. 

Skal du holde toast-fest, kan du lægge de varme toasts i en forvarmet ovn på 100 grader.