Økodag 2019

Vaasevang

14 apr, fra 10:00 til 14:00

Skovlvejen 3

9600 Aars

Denne begivenhed eksistere ikke længere.

På gården Vaasevang bor Annemette og Axel med deres to børn Silje og Freja, to hunde og tre katte. Familien har boet på gården siden 2013 og drevet den økologisk siden 2016. De tog springet til økologien, fordi det var en let omstilling fra den tidligere produktion og fordi efterspørgslen fra forbrugere af øko-produkter voksede. På gården er der 240 økologiske krydsningskøer – en blanding af sortbroget, rød dansk malkeko og jersey. Køernes kalve, som du også kan besøge på Økodag, bor på gården på den anden side af vejen. Familien driver også 285 hektar økologisk landbrugsjord til afgræsning til køer og græs, som laves til ensilage til vinterfodring. Derudover dyrkes en del havre og rug, som foder til køerne. Alle på Vaasevang glæder sig rigtig meget til for anden gang at byde velkommen til Økodag!