Nogle børn kan være klar til at spise den samme mad som resten af familien allerede fra 9 måneder; naturligvis forudsat, at maden i smag og konsistens passer til den lille.
I denne periode er det vigtigt, at dit barn får lov til at prøve at spise selv - både med fingrene og med ske. Det anbefales, at du bevidst gør maden grovere, så dit barn kan øve sig i at bruge sin tunge og sine kæber til at tygge maden.
Hvor længe du vælger at amme, er naturligvis helt op til dig. WHO anbefaler amning, at man gerne må amme op til to år. Mange vælger at amme til barnet er 1 år, nogle slutter et par måneder før, og andre fortsætter lidt længere.
Fra 12-måneders alderen kan du dog vælge at erstatte modermælk eller tilskudsblanding med mælk i kop. Vælg sødmælk for at sikre at dit barn får tilstrækkeligt med fedtstof.
Tænk over, hvordan maden ser ud, smager og ikke mindst, hvordan den føles. Barnets mad må gerne overraske, så barnet vænner sig til forskelligt mad. Frem for alt skal maden gøre barnet glad, fordi den smager godt, har en dejlig konsistens, og er tilberedt med omhu.
Barnet har let ved at kunne lide det søde, men skal også kunne lide det sure. Endelig skal det opleve basisk og salt smag, så det rammer den helhed, som tungen er i stand til at opfatte.
Du kan ændre smagen med smør, fløde eller creme fraiche, som er med til at sikre den rette mængde energi til barnet. Hvis I selv spiser meget magert, er det vigtigt at tilsætte en teskefuld smør eller andet fedtstof til hver portion.