Healthy Skinny Bitch

Yndlings smoothie, SIX-PACK challenge og ugen der gik

Så er endnu en uge af vores #Cheasybootcamp fløjet afsted, og det betyder også, at vi er en uge tættere på vores store afsluttende bootcampevent, der finder sted lørdag d. 4. marts i København og søndag d. 5. marts i Århus. Jeg glæder mig helt ustyrligt. Det bliver jo, som sagt mig der underviser, Lilja er dj og Cheasy står for de lækreste goodiebags. 

Men det er jo selvfølgelig ikke ensbetydende med, at vi skal ligge på den lade side indtil da – tværtimod. Som den vågne læser har bemærket, så har jeg skruet lidt ekstra op for træningen. Ud over min bikram, så er det blevet til en lang løbetur i det kolde tågede vintervejr. Jeg løb i Dyrehaven, og havde et kort sekund glemt glæden ved at løbe langt og langsomt. Jeg løb uden ur og nogen planlagt rute, men fordi det var så tåget blev jeg ved med at blive ledt på omveje og pludselig havde jeg løbet 14k, hvilket jeg ikke har gjort i 100 år. Det var virkelig en fantastisk oplevelse at løbe ude af byen, bare mig og min musik i ørerene. Så på alle måder passede det perfekt til vores bootcamp motto #værgodveddigselv.

Men jeg træner jo langt fra altid alene, hvilket også er noget, som er helt bevidst, da træning for mig også i høj grad er en socialting, som jeg virkelig nyder. Jeg elsker at træne med andre. Jeg er enormt social, og derfor giver træning med mine veninder mig rigtig meget. Derfor startede jeg ugen med at morgentræne med mine to medambassadører Lilja og Emily. Det var den bedste måde at starte ugen på, og virkelig en råd jeg vil give videre til jer der også elsker at træne. Det er en super god måde at udnytte sparsom tid i en travl hverdag, så man både får set sine veninder og trænet samtidig. Jeg plejer dog altid at have et program planlagt på forhånd, da der hurtigt kan gå liiiidt for meget snak i den :) Hvis du mangler inspiration til et program, så kan du jo evt bruge et af vores Cheasy Bootcamp træningsprogrammer: Træn med din sofa eller Quickies.

Og apropos træning med andre, så har jeg lagt en lille six-pack challenge ud til jer i løbet af ugen med 4 af mine favorit maveøvelser. Sååå hvis du har brug for lidt inspiration til din mavetræning, så se øvelserne her.

På madfronten er der også sket en del på vores bootcamp. Der er nemlig kommet en masse super lækre opskrifter op både på morgenmad, frokost, aftensmad og mellemmåltider i både en ”fit” og en ”let” version. Der er også kommet 5 smoothies. Min favorit er den med melon og mynte, der er lavet på den nye Cheasy skyr yoghurt 0.2% med kokos.

Pssst… find resten af smoothieopskrifter her.

Men det er ikke kun os, der er hoppet med på Cheasy Bootcamp vognen. Kantinen på mit arbejde, som i øvrigt må være én af Danmarks bedste, kom stolt til mig forleden og sagde ”så Sara, nu behøver du ikke, at have din egen hytteost med til frokost”. Det har jeg nemlig ofte, da jeg bruger det i stedet for dressing til min salat og mine grøntsager. Og så viste de mig stolt 2 kæmpe fade med den lækreste hytteost rørt op med grønne ærter og ærteskud. Super simpelt og mega lækkert til dig, der gerne vil pifte din hytteost op.

Så med andre ord har det været en super skøn uge med masser af træning og lækker mad. Det er super fedt og vildt motiverende at følge jer. Så bliv endelig ved med at lægge billeder op og join vores hashtag #cheasybootcamp #værgodveddigselv.