Steak og cremet coleslaw med nigella

2 personer

Ingredienser

2 engelske bøffer a 125 g
1 fed knust hvidløg
Salt og peber
1 tsk. olivenolie

CREMET COLESLAW
300 g fintsnittet spidskål
1 stor groftreven gulerod
1 stilk fintsnittet bladselleri

DRESSING
3 spsk. Cheasy skyr naturel, 0,2 %
1 tsk. sennep
1 tsk. honning
1-2 tsk. nigella
Evt. kryddergrønt

Sådan gør du

Gnid bøfferne med hvidløg, salt, peber og olie, og grill dem på en varm grillpande 2-3 minutter på hver side, alt efter hvor stegt kødet skal være.

Bland de snittede grøntsager. Rør dressingen sammen, og smag den godt til, før du vender den med salaten.

Drys med nigella, og server salaten til den grillede bøf, eventuelt med lidt kryddergrønt.

Energi pr. person: 297 kcal, fedt 30 %, protein 49 %, kulhydrat 21 %