Lagkage med pufsukker

“Pufsukker er det søde køkkens svar på fyrværkeri”. Sådan lød det fra Umut, da han lavede lagkage til en børnefødselsdag.

Ingredienser

Lagekagebunde: 

4 æg

150g sukker

150g hvedemel

1 tsk bagepulver


Glasur:

200g flormelis

1 spsk vand

1 spsk æggehvide

1 spsk rød frugtfarve

1 tsk citronsaft


Fyld:

5 dl ESSENS fløde 50%

1 vaniljestang

250g valgfri marmelade

Pufsukker efter behov

 

Sukkergarn til pynt:

Isomalt

Metalgenstand (fx. ske eller piskeris)

Tilberedning

Lagkagebunde:

Pisk æg og sukker til en luftig æggesnaps. Bland hvedemel og bagepulver i og vend det forsigtigt i æggesnapsen. Hæld dejen i en form, og fordel den med bagsiden af en ske, så der en lille fordybning i midten - på den måde undgår du at kagen knækker på midten, når den er bagt. Bag kagebunden nederst i ovnen, og dæk evt. med bagepapir, hvis den er ved at blive for mørk. Vend kagebunden ud af formen og lad den køle af. Del den herefter i 3 lagkagebunde.

Glasur:

Rør alle ingredienser sammen, til glasuren er cremet.

Fyld:

Pisk fløde og vanilje til en luftig flødeskum. Læg flødeskummen og marmeladen mellem bundene i lag. Tilføj pufsukker på toppen, så det giver en sjov, prikkende fornemmelse, når man tager en bid. 

Sukkergarn til pynt:

Isomalt opvarmes i en gryde, så det smelter. det skal være flydende. Brug derefter en metalgenstand (eksempelvis en ske eller enden af et piskeris) til at forme sukkergarnet. Brug ikke bagepapir eller en plastikgenstand. Lad det køle et øjeblik, og så er det klar til brug.

Tip: Pufsukker er en sikker vinder, hvis man vil have et overraskelsesmoment i sin lagkage.