Snelandskab på chokoladekage

På med ovnvanten og frem med bagegrejet for nu skal der bages chokoladejulekage med flødebolleskum på toppen!

Ingredienser

  • 4 dl Matilde® kakaomælk
  • 5½ dl hvedemel
  • 3 dl sukker
  • 50 g hakket mørk chokolade
  • 3 spsk kakaopulver
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 tsk groft salt
  • 1 appelsin til revet skal og saft
  • 100 g smeltet smør

Sådan gør du

Bland mel, sukker, chokolade, kakao, vaniljesukker, bagepulver, salt og appelsinskal sammen.

Pisk kakaomælk og appelsinsaft i blandingen lidt efter lidt – og til sidst det smeltede smør.

Spænd bagepapir fast mellem ring og bund af en springform. Fordel dejen i formen og bag kagen 1 time og 15 min. ved 175 grader. Lad kagen køle af i formen på en bagerist. Tag den ud af formen, fjern bagepapiret og sæt den på et fad.

Det skal du bruge til flødebolleskum:

175 g sukker. 75 g glukosesirup. ½ dl vand og 3 æggehvider

Kog 150 g sukker, glukosesirup og vand til det er 117 grader.

Kom æggehvider og resten af sukkeret i en skål. Pisk det til en let marengs, når sukkerlagen nærmer sig en temperatur på 117°. Hæld i en tynd stråle sukkerlagen ned til marengsen mens du pisker kraftigt til det er blankt og sejt. Det tager ca. 10 min. Fordel flødebolleskummet på kagen og lav snelandskab. Pynt med rosmarin og slik, og drys til sidst med flormelis gennem en sigte, så det ligner sne.

Glædelig jul og god appetit!

Vind en weekend på ski med Matilde®

Få en sjov dag i sneen og en hyggelig nat med familien i Isaberg. Her venter både hytter, ski og varm kakao, og Matilde® gi’r et gavekort på 5.000 kr. til en heldig vinder den 16. december.

Hver uge kan du svare på Matildes spørgsmål og få et ekstra lod i konkurrencen – og så er der ekstrapræmier at varme sig på.

Læs konkurrencebetingelser her.

Vind en julestrik, mens du venter…

Kan du ikke vente på at vinde gavekort? Så glæd dig til mandag, hvor vi udlodder en julestrik med Matilde® og rensdyret Malte.

Vi trækker en vinder hver uge blandt alle dem, der har svaret på Matildes spørgsmål.