Smelteost

Hvorfor overhovedet omsmelte en god gul ost, kunne man måske spørge.

Som i så mange andre sammenhænge handler det om holdbarhed. Man har omsmeltet ost langt tilbage i tiden, men den moderne smelteostproduktion tog først for alvor fart, da to schweizere i 1909 opfandt en metode til at smelte emmentalerost, så den kunne eksporteres til troperne.

Herhjemme tog produktionen af smelteost fart i 1930, da statsministeren nedsatte et udvalg, der skulle finde nye markeder for et kriseramt landbrug.

Flere smelteost-fabrikker dukkede op i de følgende år, men et enkelt navn blev så populært, at det har overlevet helt frem til i dag, nemlig: Buko®. Osten blev første gang sendt på markedet i 1932 og blev i 1952 udvidet til også at omfatte flødeost.

Udover de traditionelle trekanter med forskellige smag, der findes på de fleste osteanretninger, har varianter som Cheasy® og Lillebror® Ostehaps været med til at sætte ny fokus på smelteost i 1990'erne.

Buko® Classic

har en lang produkthistorie og er kendte for deres originale, gode smag og cremede konsistens. Og så er de naturligvis helt fri for stabilisatorer og konserveringsmidler.

Læs mere om Arla Buko® her