Pressemeddelelse

Danapak søger plastpartner

Fusionen mellem MD Foods og Arla medfører, at Danapak nu søger en større, international emballagepartner til at overtage Danapaks forretningsområde for plastbægre og -låg. Det oplyste Danapak mandag.

Plastproduktionen foregår på fabrikker i Stilling ved Skanderborg og i Nummela i Finland. Den ventes at omsætte for ca. 280 millioner kroner i 2000/01 og beskæftiger ca. 240 medarbejdere.
"Mere end 70 pct. af vores omsætning på plastbægre og -låg kommer i forvejen fra salg til Arla Foods og med fusionen har Arla Foods fået et bægerforbrug, der udgør en væsentlig del af hele markedet for plastbægre i Norden. Da plastbægerforretningen er vores mindste forretningsområde, har vi indstillet til Arla Foods, at vi i fællesskab finder en stor, europæisk partner, der har den kritiske masse til at sikre den videre udvikling af vores plastbægerforretning," siger adm. direktør Mikael S. Christiansen, Danapak.
Beslutningen om at sælge forretningsområdet for plastbægre og -låg betyder, at Danapak vil kunne sætte yderligere fokus på de to kerneforretningsområder, kartonnage og fleksibel emballage.
Danapak-koncernen omsætter for ca. 1,1 mia. kr. og har ca. 960 medarbejdere i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Tyskland og England.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Primær kontaktperson

Arla Pressevagt

Kun henvendelser fra pressen.

Jonas Barfoed
Primær kontaktperson

Jonas BarfoedPressemedarbejder

Susie Munk Jensen
Primær kontaktperson

Susie Munk Jensen PR & Communication Manager