Pressemeddelelse

Hårdt år for saft og juice

Selv om omsætningen steg med næsten 11 pct. til 797 mio. kr., måtte Rynkeby Foods A/S tirsdag aflevere en regnskabsmeddelelse, der viser et fald i resultatet af primær drift på 44 mio. kr. i forhold til året før til et minus på 13 mio. kr. Kun frasalget af Kildevands-kompagniet betyder, at årets resultat bliver positivt - nemlig på 8,2 mio. kr.

Det er primært højere råvarepriser på æbler og appelsiner på grund af den stigende dollarkurs, der har været hårde ved resultatet. Men også flytningen af produktionen fra den tidligere Kløver fabrik i Esbjerg til Rynkebys fabrikker i Ringe og Rynkeby har bidraget til minusset.
Rynkeby Foods ejes af Arla Foods.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Primær kontaktperson

Arla Pressevagt

Kun henvendelser fra pressen.

Jonas Barfoed
Primær kontaktperson

Jonas BarfoedPressemedarbejder

Susie Munk Jensen
Primær kontaktperson

Susie Munk Jensen PR & Communication Manager