Pressemeddelelse

Mælkevejen ligger på internettet

“Ad mælkevejen til din fremtid”. Sådan lyder overskriften til Arla Foods’ nye kampagne for mejeristuddannelsen. Kampagnen tyvstarter her på hjemmesiden sidst i denne uge. Kampagnen fortsætter i det nye år på mælkekartoner og i avisannoncer, men til forskel fra tidligere kampagner lægges der denne gang op til, at de unge selv skal søge yderligere oplysninger via internettet.

Jobsiderne på Arla Foods’ hjemmeside er således blevet udvidet med en ny uddannelses-del. Siderne består dels af en oversigt over de i alt 33 af Arla Foods’ driftssteder, der tager mejerielever i praktik, dels af en mere generel del om uddannelserne inden for mejeribranchen. Desuden vil man kunne læse om tre unges personlige erfaringer med mejeristuddannelsen.
Arla Foods’ personaleafdeling forventer, at virksomheden har brug for omkring 80 nye mejerielever i det kommende år.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Primær kontaktperson

Arla Pressevagt

Kun henvendelser fra pressen.

Jonas Barfoed
Primær kontaktperson

Jonas BarfoedPressemedarbejder

Susie Munk Jensen
Primær kontaktperson

Susie Munk Jensen PR & Communication Manager