Pressemeddelelse

Farvel koldskål - goddag risalamande


I denne uge sender Arla Foods sin Karolines Risalamande ud i butikkerne, mens koldskålen samtidig går i hi.

”Risalamanden kommer ud allerede nu, fordi butikskæderne gerne vil have den. Vi havde egentlig først planlagt, at have den klar hen mod slutningen af oktober, men når efterspørgslen er der, så er vi selvfølgelig parate til at levere,” siger Torben Mortensen, der er driftsleder på Slagelse Mejericenter.

Koldskål og risalamande bliver stadigt stærkere sæson-sællerter på det danske marked.

I sommer strømmede den kølige koldskål ud fra mejerierne, hvor produktionen kørte i døgndrift for at kunne følge med efterspørgslen fra de sommervarme danskere. 2006 blev alle tiders største koldskålsår med et samlet salg på godt 13.000 tons – en stigning fra sidste år på omkring 40 procent.

I 2005 solgte Arla 400 tons risalamande, hvilket er en vækst på syv procent i forhold til året før. Igen i år forventer Arla en vækst på 5-10 pct. Men så er Slagelse Mejeri også tæt på at udnytte hele sin produktionskapacitet. Fra nu til kort efter nytår arbejdes der i treholdsskift seks dage om ugen for at koge og pakke tilstrækkelige mængder af den klassiske risdessert.

Der blev solgt 40 procent mere koldskål i 2006 end året før.
 

Læs mere om risalamande på arla.dk
Læs om koldskålsmeteologerne på arla.dk

Skrevet af

Arla Pressevagt
Primær kontaktperson

Arla Pressevagt

Kun henvendelser fra pressen.

Jonas Barfoed
Primær kontaktperson

Jonas BarfoedPressemedarbejder

Susie Munk Jensen
Primær kontaktperson

Susie Munk Jensen PR & Communication Manager