Pressemeddelelse

Økotillægget forhøjes med 12,5 procent

Arla tror på fremtiden for økologiske produkter og vil udvikle endnu flere øko-produkter.

Arla Foods’ bestyrelse har besluttet at hæve tillægget for mælken fra sine økologiske andelshavere med 12,5 procent.

Tillægget for økologisk mælk forhøjes fra den 1. januar 2007 med fem øre til 45 øre pr. kg mælk og 20 pct. af råvareværdien for økologer med en mælkeleverance med mere end fem pct. fedt.

For en økologisk andelshaver med 100 køer indebærer prisforhøjelsen en øget indtægt på cirka 40.000 kroner om året.

Arlas øko-samarbejdsudvalg indstillede forhøjelsen af øko-tillægget til bestyrelsen, og formanden for udvalget, Viggo Bloch, understreger, at dette skridt skal ses som et strategisk valg. ”Vi tror på en fremtid for økologien og oplever i øjeblikket en øget efterspørgsel efter økologiske produkter. Økologien er vigtig for vores virksomhed”, siger han.

Den øgede efterspørgsel kommer ikke bare fra Danmark og Sverige, men også fra en række af Arla Foods’ eksportmarkeder. Arla fik i august en aftale med den tyske butikskæde Lidl om afsætning af økologiske produkter til det tyske marked, mens også tyske og engelske kunder efterspørger økologisk mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Primær kontaktperson

Arla Pressevagt

Kun henvendelser fra pressen.

Jonas Barfoed
Primær kontaktperson

Jonas BarfoedPressemedarbejder

Susie Munk Jensen
Primær kontaktperson

Susie Munk Jensen PR & Communication Manager