Pressemeddelelse

Det går over al forventning i Storbritannien

 



Sidste år var et rekordår for Arla Foods' indtjening i Storbritannien, men rekorden ser nu ud til at blive slået endnu engang.


I år forventes indtjeningen i Storbritannien således at blive 300 mio. kr. bedre end først antaget. Siden bestyrelsen tog beslutning om at købe de resterende aktier i det britiske selskab er estimaterne for indtjeningen altså ændret dramatisk. I 2008 er estimatet yderligere justeret positivt med næsten 600 mio. kr. i forhold til estimatet før købet.

"Vores historie i Storbritannien været præget af hårde tider og har fyldt meget i vores selskab - også negativt. Men sådan som stjernerne står lige nu, er der ingen grund til skepsis længere. Pengene er der, og vores britiske forretning udvikler sig fortsat i en meget positiv retning," siger adm. direktør Peder Tuborgh.

Fremgangen skyldes flere forhold: Som alle andre steder i verden har markedsudviklingen i Storbritannien betydet, at selskabet har kunnet sætte priserne til detailkæderne op. Det fulde ejerskab giver nye muligheder bl.a. for at disponere råvaren optimalt i det store selskab. Eksempelvis er der overskud af fløde i Storbritannien og mangel på fløde i Danmark og Sverige. En anden mulighed er større investeringer i vækst og effektivitet, hvilket forventes at begynde at give afkast i slutningen af 2008. Processen med at integrere UK med moderselskabet vil også bære frugt. Synergieffekter inden for IT, indkøb, økonomi og HR giver besparelser. Bestræbelserne på at knytte de britiske landmænd tættere til Arla Foods sikrer leverancerne af råvaren. document.write('')

Skrevet af

Arla Pressevagt
Primær kontaktperson

Arla Pressevagt

Kun henvendelser fra pressen.

Jonas Barfoed
Primær kontaktperson

Jonas BarfoedPressemedarbejder

Susie Munk Jensen
Primær kontaktperson

Susie Munk Jensen PR & Communication Manager