Pressemeddelelse

Årsrapporten 2008 er klar

Arla Foods’ repræsentantskab har godkendt den disponering af årsresultatet, som bestyrelsen har foreslået. Dermed kan årsrapporten 2008 sendes på gaden.

I årsrapporten kan du bl.a. læse om de begivenheder, der var med til at gøre 2008 til et historisk og dramatisk år for koncernen samt komme tæt på det arbejde, der foregår i hvert led af mælkens rejse fra jord til bord.

I rapportens forord siger administrerende direktør Peder Tuborgh:
"2008 var resultatmæssigt et rekordår, idet Arlas indtjening pr. kg andelshavermælk var DKK 2,82 mod 2,47 i 2007. Nøgletal i Arla Foods’ regnskab viser fald på flere områder, men som andelsselskab har vi besluttet at holde en løbende høj udbetaling til ejerne. Hen imod årets slutning blev vi dog mødt af stadigt mere pressede priser. Verdensmarkedet for mælk vendte fra underskud til overskud, konkurrencen blev hårdere, og vores andelshavere oplevede, at de rekordhøje mælkepriser faldt som et resultat af den tiltagende finanskrise". 

Formand Ove Møberg konkluderer for 2008:
"Endnu et år med kraftige udsving på verdensmarkedet er gået. Denne gang begyndte det i dur, men sluttede i mol. Vi har lagt grunden til et omstillingsparat selskab i tættere dialog med andelshaverne og med det rette fokus på fremtiden, samt tydelige og vigtige prioriteringer."

Læs eller download hele

Disponering af årsresultatet
Arla Foods’ resultat for 2008 på 556 mio. kr. fordeles til andelshaverne i øre pr. kg andelshavermælk:

  • Efterbetaling 2,2 øre
  • Konsolidering på leverancebaserede
    ejerbeviser 3,0 øre
  • Strategifond 2,1 øre
  • Genkonsolidering 2,1
  • Forrentning af personlige konti 0,1 øre

Se også omkring offentliggørelsen af årsresultatet.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Primær kontaktperson

Arla Pressevagt

Kun henvendelser fra pressen.

Jonas Barfoed
Primær kontaktperson

Jonas BarfoedPressemedarbejder

Susie Munk Jensen
Primær kontaktperson

Susie Munk Jensen PR & Communication Manager