Pressemeddelelse

Historisk klimaaftale i Berlin skal gøre mælken grønnere

I dag skriver mejeriindustrien historie, når verdens syv førende mejeriorganisationer underskriver Global Dairy Agenda for Action ved World Dairy Summit i Berlin.

Arla Foods og verdens øvrige mejerier sætter i dag underskrift på en aftale, der forpligter hele verdens mejeriindustri til at reducere sit CO2-udslip som bidrag til kampen mod global opvarmning.

Samtidig tager mejeribranchen nu første skridt på vejen mod udviklingen af ét fælles system for måling af mælk og mejeriprodukters såkaldte carbon footprint, der er et CO2-regnskab for hvert enkelt produkt, som kan give forbrugere bedre mulighed for at sammenligne produkters bæredygtighed.

Lettere at dele viden og gode ideer
”Denne aftale afspejler et hidtil uset samarbejde på tværs af landegrænser og igennem hele mejeriforsyningskæden. Den globale mejeriindustri og dens partnere lægger nu sine kræfter, viden og projekter sammen for at opnå en endnu mere bæredygtig fremtid for mejeribruget,” siger Arla Foods’ vice-adm. direktør Povl Krogsgaard, som senere i dag deltager ved underskrivningen af Global Dairy Agenda for Action i Berlin.

Aftalen vil gøre det lettere for verdens mejerier at dele viden og gode klimaideer med hinanden inden for områder som bl.a. transport, energiudnyttelse på mejerier og gårde, emballage, og reducering af madspild. Derudover sættes der nu gang i en koordineret indsats for at forsyne landmændene med nyttig viden, der kan reducere CO2-udslippet ude på gårdene.

Global Dairy Agenda for Action underskrives af:

  • European Dairy Association (EDA)
  • Eastern and Southern African Dairy Association (ESADA)
  • Pan-American Dairy Federation (FEPALE)
  • Global Dairy Platform (GDP)
  • International Dairy Federation (IDF)
  • International Federation of Agriculture Producers (IFAP)
  • Sustainable Agricultural Initiative Platform (SAI Platform)

Du kan læse mere om Global Dairy Agenda for Action www.dairysustainabilityinitiative.org

for at se, hvad Arla Foods gør for at blive en mere klimavenlig virksomhed.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Primær kontaktperson

Arla Pressevagt

Kun henvendelser fra pressen.

Jonas Barfoed
Primær kontaktperson

Jonas BarfoedPressemedarbejder

Susie Munk Jensen
Primær kontaktperson

Susie Munk Jensen PR & Communication Manager