Pressemeddelelse

Landsholdsstjerner på gårdbesøg

Det var ikke en helt normal torsdag morgen - hverken for den lille sydøst-sjællandske landsby Borup eller for familien Jørgensen. Morgensolen kæmpede stadig med formiddagsskyerne, da to sorte Audi-biler rullede ind på gårdspladsen hos Arla-andelshavere Niels & Helle Jørgensen på deres Lærkevang gård med 100 køer. 

Ud steg de to VM-fodboldspillere Jon Dahl Tomasson og Jesper Christiansen, som var kommet for at hilse på værtsparret, deres tre børn og deres respektive klassekammerater, som også var mødt op for at se de to landsholdsstjerner i uvante omgivelser.

Besøget var en del af begivenheden "Landsholdet tilbage til græsrødderne", hvor DBU (Dansk Boldspil Union), Arla og de øvrige landsholdssponsorer havde arrangeret, at de 26 spillere i landstræner Morten Olsens VM-bruttotrup tog en dag ud af kalenderen for at besøge deres barndomsegn.

Højdepunktet for de mange fremmødte - og ikke mindst for de to hovedpersoner - var utvivlsomt landsholdsspillernes møde med koen Olivia, som Jon Dahl Tomasson med stort besvær og hjælp fra Jesper Christiansen fik trukket ud af stalden og hen til kalvefolden. Her malkede Jon Dahl et par glas frisk Lærkevang mælk foran alle skolebørnene.

 

Du kan læse mere om Arla's aktiviteter i forbindelse med fodbold-VM ved at klikke her.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Primær kontaktperson

Arla Pressevagt

Kun henvendelser fra pressen.

Jonas Barfoed
Primær kontaktperson

Jonas BarfoedPressemedarbejder

Susie Munk Jensen
Primær kontaktperson

Susie Munk Jensen PR & Communication Manager