Arla Foods kan præsentere et resultat efter første halvår 2010 på 697 mio. kroner og en omsætning på 23,8 mia. kroner. Både omsætning og indtjening er steget, men et efterår med udfordringer venter.
Højere priser på verdensmarkedet, positiv valutaudvikling samt stram styring af omkostningerne. Det er hovedårsagerne til, at Arla Foods i årets første seks måneder har været i stand til at øge den løbende udbetaling til sine andelshavere og samtidig præsentere et resultat på 697 mio. kroner (i 2009 lå halvårsresultatet på 263 mio. kroner og nettoomsætningen på 22,3 mia. kroner).
”Arla Foods har haft et godt halvår, hvor vi har hævet mælkeprisen til vores ejere tre gange. Sidste års omfattende spareprogram har trimmet forretningens omkostninger, og vi har formået at fastholde det lave omkostningsniveau fra 2009. Regnskabet viser, at vores udgangspunkt for vækst er solidt, og på den baggrund er det et tilfredsstillende regnskab," siger koncernfinansdirektør i Arla Foods, Frederik Lotz.
Målt på indtjeningen er der også fremgang at spore. For hvert kilo mælk, som de danske og svenske andelshavere har leveret til selskabet i første halvår i 2010, har Arla skabt en indtjening til andelshaverne på 2,37 kr. (i løbet af 2009 lå denne indtjening på 2,14 kr.).
Vækst og valuta
”Overordnet set er det et tilfredsstillende halvårsregnskab. Vi opretholder en god markedsposition på vores største markeder i Storbritannien, Sverige og Danmark, og vi kan konstatere, at en del af væksten i første halvår også er skabt af eksterne faktorer, som f.eks. positiv valutaudvikling på bl.a. den amerikanske dollar. Vi oplever fortsat god vækst på markeder som bl.a. Rusland, Kina og Mellemøsten, og i det hele taget kan vi se et stærkt potentiale for yderligere vækst i de kommende år på en række af vores nøglemarkeder,” siger Frederik Lotz.
Arla Foods’ bestyrelse har for nylig besluttet, at det fremover skal være koncernens målsætning at opnå et årsresultat, der udgør 2,5 procent af omsætningen (i stedet for 2 procent hidtil). På den baggrund er målsætningen for dette års resultat således ændret fra 950 mio. kr. til 1,2 mia. kr. Det ændrede resultatmål ændrer ikke på, at Arla Foods’ resultat som altid skal fordeles mellem konsolidering og efterbetaling. På repræsentantskabsmødet i oktober ventes repræsentantskabet at vedtage en model for fordelingen. Der vil altså fortsat være tale om at fordele årets resultat mellem dels konsolidering og dels efterbetaling.
Den øgede lønsomhed styrker koncernens muligheder for at realisere sin ambitiøse vækststrategi i de kommende år. Arla er desuden på vej med en ny model for, hvordan Arla’s vækstplaner skal finansieres. Modellen forventes besluttet på repræsentantskabsmødet i oktober.
Udfordrende efterår
Selvom både omsætning og indtjening steg i første halvår, så bliver andet halvår ikke uden udfordringer. Første halvår var positivt påvirket af højere priser på de internationale bulk-markeder – hvor Arla er til stede med salg af smør, ost og pulver til industrien. Men det aktuelle prisniveau på bulkmarkedet forventes ikke at holde året ud.
”Vi må forvente en lavere indtjening på bulkmarkederne i andet halvår samtidig med, at vi kommer til at se den fulde effekt af de gennemførte forhøjelser af Arla-noteringen. En afgørende faktor bliver, hvordan forbrugertilliden udvikler sig. De europæiske forbrugere har stadig ikke kastet den økonomiske krise af sig – mange viser stadig tilbageholdenhed og foretrækker discountprodukter frem for mærkevarer, og det sætter sit præg på indtjeningen,” siger Frederik Lotz.
Fakta:
Arla Foods er et andelsselskab. Det betyder, at Arla løbende udbetaler de penge, selskabet tjener, til sine andelshavere i form af en pris pr. kg. mælk, som de leverer til selskabet.
Udover den del af indtjeningen, der løbende udbetales til andelshaverne, budgetterer Arla hvert år med et nettoresultat (svarende til 2,5 procent af omsætningen) for det pågældende regnskabsår. En del af det endelige nettoresultat konsolideres (investeres) som egenkapital i Arla, mens den resterende del udbetales til andelshaverne som en efterbetaling for den mælk, de har leveret i årets løb.
