Nyhed

De tyske alper rykker ind i køledisken

Modules.WebCore.Models.ViewModels.Layout.MultilineHeadingViewModel

Forud for julefrokostsæsonen 2012 lancerer Arla to nye oste lavet på mælk fra køer, der græsser frit i 800 meters højde i de tyske alper.

En god julefrokost rundes af med ris á là mande. Men man kunne jo også runde den af med ost. Eller begge dele. Under alle omstændigheder er der godt nyt til oste-elskere over hele landet, når julefrokostsæsonen i år lægger fra land. I denne uge lancerer Arla nemlig to nye oste, der er velegnede til ostebordet.

Castello® Alps Selection er lavet på mælk, som er produceret på små  gårde i de tyske alper. Her går køerne i flokke på kun 10-15 individer, og bliver passet efter alle kunstens regler. Begrebet ”Alpemælk” er defineret i en EU-bestemmelse og bønderne følger helt specifikke retningslinjer, for hvor køerne skal græsse, og hvad de må æde, for at mælken kan kaldes ”Alpemælk”. Gårdene ligger i minimum 800 meters højde, og køerne vandrer omkring på store arealer, hvor de har adgang til græs og en række forskellige urter, som giver mælken en særlig smag.

Castello® Alps Selection består indtil videre af to oste, Classic og Hirten.

Classic er en såkaldt Oberstdorfer Bergkäse. Osten  lagres i seks måneder og smøres under modningen med urter og krydderier. Let røget aroma og en krydret smag med noter af hø og urter. Osten har  europæisk BGB-status (“Beskyttet Geografisk Betegnelse”)

Hirten er en Bergbauern Hirtenkäse, som lagres i ni måneder ved 22 grader og i to måneder ved 6-8 grader. Dyb orange farve og en tør, krystalleret tekstur. Osten har en rig, kompleks smag med et sødligt, let karameliseret strejf og noter af fyrretræ.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Primær kontaktperson

Arla Pressevagt

Kun henvendelser fra pressen.

Jonas Barfoed
Primær kontaktperson

Jonas BarfoedPressemedarbejder

Susie Munk Jensen
Primær kontaktperson

Susie Munk Jensen PR & Communication Manager