Pressemeddelelse

Puck® Mediterranean Style White Cheese tilbagekaldes

Arla Foods tilbagekalder 18.600 kartoner Puck® Mediterranean Style White Cheese 500g på grund af afvigende lugt og smag. Fødevaremyndighederne er underrettet.

Produkterne, der tilbagekaldes, er Puck® Mediterranean Style White Cheese i 500 grams pakker. Produkterne er fremstillet på Bislev Mejeri (M190) og har holdbarhedsdatoen 16.04.2013.

Der er ingen sundhedsrisiko forbundet med produktet, men produktet tilbagekaldes fordi det ikke lever op til den ønskede standard. Det skyldes en luftproducerende lactobacille, som er opstået i osten under produktionen, hvilket får kartonen til at svulme.

De 10.600 kartoner er distribueret til butikker over hele landet.

Forbrugere, der har nået at købe et af disse produkter, kan få pengene refunderet ved enten at fremvise produktet eller en kvittering i den butik, hvor produktet er købt.

Arla Foods beklager hændelsen og det besvær, som følger med.

Forbrugerkontakt:
Arla Forum på forum@arlafoods.com eller telefon 7015 0500 (man-fredag 9-14)

Pressekontakt:
Theis Brøgger (pressechef) på 40 33 10 47.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Primær kontaktperson

Arla Pressevagt

Kun henvendelser fra pressen.

Jonas Barfoed
Primær kontaktperson

Jonas BarfoedPressemedarbejder

Susie Munk Jensen
Primær kontaktperson

Susie Munk Jensen PR & Communication Manager