Pressemeddelelse

Repræsentantskab godkender disponering

Arlas øverste beslutningsorgan, repræsentantskabet, har i dag godkendt bestyrelsens indstilling til, hvordan koncernens årsresultat skal disponeres.

Arlas repræsentantskab fulgte sin egen konsolideringpolitik og bestyrelsens indstilling til disponering, da det her til aften vedtog disponeringen (se grafik).

Forud for repræsentantskabsmødet i Halmstad havde Arlas bestyrelse foreslået, at hver andelshaver får 4,5 procent af sin efterbetalingsberettigede værdi, at 4,2 øre/kg mælk konsolideres som Indskudskapital og at 7,4 øre/kg mælk (gennemsnitligt) udbetales til andelshaverne som efterbetaling. 

Dette forslag, som blev godkendt i dag, følger repræsentantskabets konsolideringsmodel, som blev vedtaget i 2009.

Fakta/Arlas konsolideringspolitik
”Den årlige konsolidering skal være 4,5 procent af årets Arlaindtjening i Arla Foods amba. 1/3 af konsolideringen er individuel (Indskudskapital), mens 2/3 af konsolideringen er kollektiv.”

Fakta/Årets resultat
Årets resultat er 1,311 mia. kroner, hvilket svarer til 2,4 procent af Arlas omsætning i 2011.

Bemærk!
Efterbetalingen på 7,4 øre/kg er et gennemsnitstal for alle andelshavere i Arla Foods. Det beløb, som gælder for den enkelte andelshaver, er baseret på dennes efterbetalingsberettigede værdi.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Primær kontaktperson

Arla Pressevagt

Kun henvendelser fra pressen.

Jonas Barfoed
Primær kontaktperson

Jonas BarfoedPressemedarbejder

Susie Munk Jensen
Primær kontaktperson

Susie Munk Jensen PR & Communication Manager