Pressemeddelelse

Arla kåret som Danmarks mest innovative dagligvareleverandør

Modules.WebCore.Models.ViewModels.Layout.MultilineHeadingViewModel

DLF Dagligvareleverandørerne og analysevirksomheden Nielsens hylder innovationskraften blandt danske producenter og detailkæder ved en årlig prisuddeling. I aftes løb Arla med priser i tre ud af fire af kategorier. Andelsmejeriet kan nu bryste sig af at være blandt de ypperste inden for sit felt.

Danmarks mest innovative dagligvareleverandører er netop blevet kåret i København. Og Arla Danmark tager hele tre ud af fire priser med hjem til jyske. Det er priserne for Mest innovative dagligvareleverandør, Mest innovative foodserviceleverandør og for Karolines Køkkens Softice som Årets Lancering, som kommer til at pryde kontorerne i Viby. Bag kåringerne står DLF Dagligvareleverandørerne og analysevirksomheden Nielsen, hvoraf sidstnævnte de seneste 13 år har uddelt Årets Lancering for at hylde de virksomheder, som sørger for innovation i den danske dagligvarebranche. Og netop innovation er en spydspids i Arla.

”Væksten for Arla i Danmark skal komme fra vores evne til at være dygtige til at innovere inden for mejerikategorien og i forhold til vores arbejde med både kunder og forbrugere. Derfor er vi selvfølgelig stolte over at få denne anerkendelse, der markerer, at vores arbejde bærer frugt,” siger Tomas Pietrangeli, landedirektør for Arla Danmark.

120 nye produkter i støbeskeen

Væksten i den danske forretning er i højere grad end tidligere baseret på innovation. Det betyder blandt andet, at innovationen er blevet stærkt forankret i alle dele af organisationen. Ligesom at produkter og aktiviteter bliver udviklet i samarbejde med butikskæderne.

”De danske forbrugere og butikskæder forventer mere innovation på fødevareområdet. Som fødevarevirksomhed er det derfor vores fornemmeste opgave at imødekomme den efterspørgsel, hvis vi skal have en relevans i markedet,” siger Tomas Pietrangeli og fortsætter:

” Vi tør mere end tidligere, når det gælder vores produktudvikling, og vi kan se, det betaler sig at gå foran på dette område. Jeg er derfor også glad for, at det netop også vores kunder, der giver deres andekendelse i DLFs analyse. Det viser, at vi er på rette vej.”

Vinderne af Årets Lancering er blandt andet baseret på produktets salg og markedsandel, produktets værdi for producenter og butikker, og hvorvidt produkter har ført noget nyt til sin kategori. Karolines Køkken Softice blev lanceret i foråret 2014 i varianterne vanilje og jordbær og kræver ikke ismaskine.

_______________________________________________________________________________

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 13.500 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Holland og Luxemburg. Arla Foods er en af de stærkeste aktører i den internationale mejeriverden, med et bredt sortiment af mejeriprodukter af højeste kvalitet. Velkendte mærker som Lurpak® og Castello® hører til Arla familien. Arla Foods er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Primær kontaktperson

Arla Pressevagt

Kun henvendelser fra pressen.

Jonas Barfoed
Primær kontaktperson

Jonas BarfoedPressemedarbejder

Susie Munk Jensen
Primær kontaktperson

Susie Munk Jensen PR & Communication Manager

Download Billeder & Videoer