Pressemeddelelse

Bestyrelsesformand Åke Hantoft går på pension til juli

Modules.WebCore.Models.ViewModels.Layout.MultilineHeadingViewModel

Den 1. december 2017 offentliggjorde Åke Hantoft, formand for Arla Foods ambas bestyrelse, at han havde lagt planer for sin pension, og at hans gård var sat til salg. Nu har Åke Hantoft meddelt, at han har solgt sin gård i Ösarp, Sverige. Salget vil blive afsluttet den 2. juli 2018, hvorefter Åke Hantoft træder tilbage fra sin post som formand for Arla Foods amba med øjeblikkelig virkning.

Da Åke Hantoft bekendtgjorde sine planer om at sælge gården og gå på pension indledte Arla Foods’ bestyrelse en proces med henblik på at udpege en ny formand for på den måde at sikre en god overdragelse af formandskabet. I den forbindelse blev der nedsat et udnævnelsesudvalg støttet af internationale rekrutteringsspecialister fra rådgivningsvirksomheden Spencer Stuart.

Arla Foods’ bestyrelse vil udpege en ny formand i god tid inden den 2. juli 2018.

Åke Hantoft siger:

”Det har været en stor ære for mig at stå i spidsen for Arla Foods’ forretning og være en del af virksomhedens vækst og udvikling over de seneste syv år til gavn for ejere, medarbejdere og kunder. Jeg vil gerne takke bestyrelsen, alle valgte repræsentanter og virksomhedens ledelse for deres støtte og vejledning samt det utrolige, personlige engagement de lægger i at lede og administrere andelsselskabet. Jeg ser meget frem til at følge virksomheden blive styrket og udvikle sig i fremtiden.”

Åke Hantoft

2011 – 2018: Bestyrelsesformand, Arla Foods amba

2003 – 2011: Næstformand for bestyrelsen, Arla Foods amba

2000 – 2003: Bestyrelsesmedlem, Arla Foods amba

1998 – 2000: Bestyrelsesmedlem, Arla AB

1985 – 1998: Repræsentantskabsmedlem, Arla AB

_______________________________________________________________________________

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 11.200 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Holland og Luxemburg. Arla Foods er en af de stærkeste aktører i den internationale mejeriverden, med et bredt sortiment af mejeriprodukter af højeste kvalitet. Velkendte mærker som Arla®, Lurpak® og Castello® hører til Arla familien. Arla Foods er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Primær kontaktperson

Arla Pressevagt

Kun henvendelser fra pressen.

Jonas Barfoed
Primær kontaktperson

Jonas BarfoedPressemedarbejder

Susie Munk Jensen
Primær kontaktperson

Susie Munk Jensen PR & Communication Manager