Pressemeddelelse

Arla er klar med endnu et tiltag i ambitiøs emballagestrategi: Arla A38 kommer på grøn karton og sikrer en CO2-reduktion på 22 procent

Modules.WebCore.Models.ViewModels.Layout.MultilineHeadingViewModel

Siden 2014 har Arla løbende hældt mere og mere mælk på grønne kartoner. Og nu er det blevet Arla A38s tur. Den grønne karton er fremstillet af naturmaterialer og giver en CO2-beparelse på hele 22 procent sammenlignet med den gamle karton. Ændringen er seneste tiltag i Arlas ambitiøse målsætning om, at al emballage skal være CO2-neutral inden 2050.

Arla 38 – et af de mest populære mejeriprodukter blandt danskerne – får nu grønne klæder, når de fra denne uge hældes på grøn karton. De grønne kartoner skærer hele 22 procent af CO2-udledningen sammenlignet med Arla A38s gamle karton. Og da der hvert år sælges hele 16 millioner liter Arla A38, giver det en samlet CO2-redukton på 128.000 kilo.

”Vi arbejder målrettet for hele tiden at reducere vores klimaaftryk, og bæredygtig emballage til vores mejeriprodukter er en vigtig del af det arbejde. Derfor er vi stolte af, at vores ni varianter af Arla A38 nu også er kommet på grønne kartoner, som danskerne kender fra vores Arla 24 og ØKO-mælk. Det betyder, at vi sammen med danskerne reducerer en femtedel af kartonens CO2-udledning,” siger Randi Wahlsten, der er Senior Marketing Director i Arla Danmark.

Ændringen af emballagen på Arla A38 til grøn karton er det seneste tiltag i Arlas ambitiøse målsætning om, at al emballage skal være CO2-neutral inden 2050. Det er et led i andelsmejeriets klimastrategi om at nedbringe udledningen af CO2 med 30 procent inden 2030 og blive klimaneutral inden 2050.

”Vi har i årevis arbejdet mod en mere bæredygtig mælkeproduktion. For at opnå vores målsætning om klimaneutralitet i 2050 arbejder vi med bæredygtige tiltag i hele værdikæden. Lige fra landmændenes gårde og produktionen på mejerierne til transporten af vores produkter,” siger Randi Wahlsten.

Arla A38 hældes på grøn karton i Slagelse og Hobro

Arlas mejerier i Slagelse og Hobro producerer hvert år millioner af liter Arla A38 til danskerne. Nærmere bestemt producerer Slagelse Mejeri intet mindre end 12 millioner liter Arla A38 hvert år, mens Hobro står for produktionen af 4 millioner liter. Og fra denne uge vil alle disse liter Arla A38 blive hældt på den grønne karton.

Arla A38s nye kartoner er lavet af brunt pap, der er fremstillet af naturlige materialer fra træ og planter helt uden brug af blegningsprocesser. Det betyder, at Arla i samarbejde med kartonleverandøren har fjernet et hvidt kridtlag fra kartonen. Ved at fjerne et kridtlag og undgå blegningen bliver kartonernes CO2-udledning reduceret med 22 procent.

Arla introducerer Arla A38 i de nye grønne kartoner fra denne uge.

Fakta om Arla A38s grønne karton

  • Arlas A38-varianter vil fremover blive hældt på grøn karton.
  • Den grønne karton skærer 22 procent af CO2-udledningen på Arla A38 sammenlignet med tidligere kartoner. Det svarer til 128.000 kg CO2.
  • Kartonen er fremstillet af naturlige materialer baseret på fornybare kilder som træ og planter. Kartonerne produceres af Elopak og Tetrapak.
  • Kartonen fremstilles af brunt pap uden brug af blegningsprocessor. Det betyder, at kartonen er uden et hvidt kridtlag, som normalt pålægges. Kartonen har dermed et lag mindre end traditionelle, hvide kartoner.
  • Kartonens låg er fremstillet af 100 procent biobaseret plast, som er produceret fra biomaterialer som f.eks. sukkerrør. Låget indeholder dermed intet fossilt, olie-baseret plast, som er CO2-tungt. Lågene produceres af Tetrapak. Den tynde plastfilm på kartonens indvendige og udvendige side er også fremstillet i biobaseret plast.
  • Arla startede processen tilbage i 2014, hvor andelsmejeriet introducerede den første grønne karton på økologisk mælk og yoghurter. I 2018 introducerede Arla anden generation af grøn karton, som er endnu mere klimavenlig, på alle økologiske mælk og yoghurter, og i 2019 fik Arlas mest solgte mælk, Arla24, ny bæredygtig emballage. Nu er turen kommet til Arla A38, hvor 16 millioner kartoner får ny grøn karton årligt.
  • Allerede i 2020 skal alle Arlas mælkekartoner være fremstillet af naturmaterialer.
  • Arla har et mål om, at al emballage skal være CO2-neutral inden 2050.

_______________________________________________________________________________

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 9.700 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Primær kontaktperson

Arla Pressevagt

Kun henvendelser fra pressen.

Jonas Barfoed
Primær kontaktperson

Jonas BarfoedPressemedarbejder

Susie Munk Jensen
Primær kontaktperson

Susie Munk Jensen PR & Communication Manager

Download Billeder & Videoer