I morgen, tirsdag d. 29. september, er Danmarks første officielle madspildsdag. Og danskerne er indstillede på at tage kampen op, viser en ny undersøgelse for Karolines Køkken. 4 ud af 10 danskere svarer, at de gerne spiser mad, der har overskredet udløbsdatoen. Det er positive tal, mener Tove Færch, der samtidig understreger at flere danskere skal med på bølgen. En af de helt store madspildssyndere er nemlig, at vi stoler mere på datomærkningen end på vores sunde fornuft.
At undgå madspild er en af de mest håndgribelige veje til at blive klimakriger i hverdagen. Og den kamp hylder vi i morgen, den 29. september, med Danmarks første officielle madspildsdag. Sidste år fik kampen mod madspild blandt andet en række fødevareproducenter til at tilføje ”ofte god efter” til datomærkningen ”bedst før.” Og det er et budskab, danskerne har taget til sig.
I en ny undersøgelse lavet af Epinion på vegne af Karolines Køkken spørger køkkenet danskerne, hvad de gør for at mindske deres madspild i hverdagen. Og her svarer 40 procent, at de spiser mad, der ifølge mærkningen er for gammelt, hvis det ser fint ud. Derudover svarer 35 procent, at de ofte vælger at købe madvarer, der er tæt på udløbsdatoen.
Det er meget positivt, mener Tove Færch, leder af Karolines Køkken. En stor del af den mad, vi smider ud, kan nemlig sagtens holde sig længere, end hvad datomærkningen lader os tro.
”De fleste frygter at gribe fat i en skive muggent brød eller at hælde klumpet mælk på havregrynene, og derfor er vi ind i mellem lidt overforsigtige med madvarer, der har overskredet datomærkningen. Men det er ærgerligt, for en stor del af de madvarer, der har overskredet udløbsdatoen, kan sagtens bruges alligevel. Derfor skal vi have flere danskere med på vognen og blive bedre til at vurdere, om madvarerne stadig kan spises, selvom datoen er overskredet. Her ligger nemlig et stort potentiale for at reducere de 44 kilo mad, hver dansker i gennemsnit smider ud hvert eneste år,” siger Tove Færch.
Sådan afgør du, om maden skal i munden eller i skraldespanden
Brød, pålæg og grøntsager er de tre råvarer, danskerne oftest smider ud. Sådan lyder det i Karolines Køkkens befolkningsundersøgelse. Og her fortæller danskerne også, at hovedårsagen til, at de smider mad ud, er, at det er blevet for gammelt. Ifølge Tove Færch kunne noget af maden være reddet fra at ende i skraldespanden:
”Vi skal blive meget bedre til at se, smage og lugte til vores madvarer, før vi smider dem ud. Tørvarer som bønner, kikærter og andre bælgfrugter kan fx sagtens spises, selvom udløbsdatoen er overskredet. Og det samme gælder for surmælksprodukter som cremefraiche og yoghurt. Hvis du er i tvivl, så start med at lugte til dine madvarer. Din næse skal nok fortælle dig, hvis den er helt gal,” siger Tove Færch og fortsætter:
”Vi skal huske at bruge vores sunde fornuft og kreativitet til at give de kedelige rester nyt liv. Fx kan et tørt franskbrød blive den perfekte crunchy topping på en frisk salat efter en tur i ovnen med olie og salt på. På samme måde kan en lidt slatten spidskål sagtens udøve sit fulde potentiale i fx en wokret eller en kødsovs.”
I anledning af den nationale madspildsdag kommer Karolines Køkken her med en række gode råd til, hvordan danskerne kan afgøre, om maden skal i munden eller i skraldespanden.
Madspildstjek:
- Se på madvaren om den ser ud, som den skal. Er du i tvivl om, om madvaren er blevet for gammel, så start med at kigge efter mugpletter. Er der mugpletter på brød, kød og vandholdigt frugt og grønt, skal det altid kasseres. Det samme gælder syltetøj. På mindre vandholdige produkter som fx gulerødder, kål og skæreost kan du nøjes med at fjerne den del, der er mug på – og lidt ekstra. Rådne og misfarvede pletter skal du også skære væk.
-
Lugt til madvaren om den har den lugt, den skal have. Mange madvarer som fx mælk, fløde og yoghurt kan oftest holde sig længere tid, end hvad datomærkningen fortæller. Derfor bør du altid lugte til madvarerne, før du smider dem ud. Mad, der er fordærvet, lugter råddent eller harskt skal du altid smide ud.
- Smag på madvaren om den smager, som den skal. Hvis du har godkendt både udseende og lugt – men stadig er i tvivl om, om madvaren kan spises, så tag en lille smagsprøve og spyt blot maden ud igen, hvis den er dårlig. Det bliver du ikke syg af.
Har du mange madvarer i køleskabet, som er lige ved at blive for gamle? Så gå ind på Arla.dk og find Karolines Køkkens seneste tøm-køleskabet-opskrifter. Her er opskrifter som tøm-køleskabet-pastasauce og tøm-køleskabet-bowl, der kan hjælpe dig med at undgå madspild: arla.dk/tømkøleskabet.
Fakta om Karolines Køkkens befolkningsundersøgelse og nøgletal
Befolkningsundersøgelsen baserer sig på cirka 2.000 webinterviews af 18-75-årige danskere indsamlet via Epinions Danmarks panel i perioden 7. februar - 28 februar 2020. Undersøgelsen er udsendt repræsentativt i forhold til køn, alder, region og uddannelse. Fuld repræsentativitet på de fire baggrundsvariabler er sikret ved efterfølgende vægtning.
Nøgletal fra undersøgelsen:
- Hvad gør du/I for at mindske madspild i hverdagen?
- 40 procent af danskerne spiser gerne madvarer, der har overskredet udløbsdatoen, hvis de ellers ser fine ud
- 35 procent af danskerne køber madvarer, der er tæt på udløbsdatoen
- Hvor ofte smider din husstand madvarer ud?
- 44 procent smider madvarer ud én eller flere gange om ugen
- 14 procent smider madvarer ud hver anden uge
- 11 procent smider madvarer ud en gang om måneden
- 30 procent smider madvarer ud sjældnere end en gang om måneden
- Hvilke madvarer smider du/I oftest ud?
- På top tre over de madvarer, danskerne oftest smider ud er brød med 41 procent, pålægsprodukter med 32 procent og grøntsager med 32 procent
- I hvilke situationer smider du/I madvarer ud?
- 64 procent smider oftest madvarer ud, fordi madvarerne er blevet for gamle
- 34 procent smider oftest madvarer ud, fordi de har glemt dem i køleskabet
