Pressemeddelelse

Ny ledende rolle til landedirektør i Arla Danmark

Modules.WebCore.Models.ViewModels.Layout.MultilineHeadingViewModel

Landedirektør i Arla Danmark Jakob Bernhard Knudsen skifter til en ny rolle og bliver kommerciel ansvarlig for Europa med titlen Senior Vice President, Commercial Operations Europe.

Som kommerciel ansvarlig for Europa bliver én af hovedopgaverne for Jakob Bernhard Knudsen at styrke kendskabet til Arla brandet og brandets popularitet hos de europæiske forbrugere.

Efter en længere karriere i bl.a. Carlsberg startede Jakob Bernhard Knudsen i Arla Danmark i 2012 som marketingdirektør. I 2016 fik han rollen som landedirektør for Arlas danske forretning, hvor han har stået i spidsen for at eksekvere Arla Danmarks langsigtede strategi, herunder at vækste Arla brandet og en række varemærker på det danske marked, udvikle kunder og nye forretningsområder, samt at sikre, at Arla er en central del af debatten omkring fremtidens fødevarer blandt forbrugere og en række andre aktører.

Executive Vice President for Europa, Peter Giørtz Carlsen siger:

”Jeg ser meget frem til at byde Jakob velkommen i den nye rolle som kommerciel ansvarlig i Europa. I sin rolle som landedirektør i Arla Danmark har Jakob har formået at vækste både brands og omsætning i et marked, hvor Arla i forvejen står rigtig stærkt. Han har en indgående forståelse for, hvad forbrugerne ønsker på mejerihylden, detailhandlens præmisser og hvordan vores andelshavere kan være med til at styrke Arlas position som et af verdens førende mejeriselskaber. Jeg er sikker på, at Jakob med denne indsigt i sin nye rolle vil spille en central rolle i at styrke Arla og Arla brandet i Europa fremadrettet.”

Om sin nye rolle i Arla fortæller Jakob Bernhard Knudsen:

”Jeg er stolt af det, jeg har opnået i den danske forretning sammen med mine dygtige kollegaer. Arla har en historisk stærk position på det danske marked blandt forbrugere og detailkæder, og jeg glæder mig til nu at stå i spidsen for at udvikle vores kommercielle aktiviteter i Europa og gøre Arla-varemærket endnu mere kendt blandt de europæiske forbrugere”

Jakob B. Knudsen tiltræder den nye stilling som kommerciel ansvarlig for Europa år d. 1 marts 2020 og vil samtidig fortsætte som landedirektør i Arla Danmark indtil hans afløser er fundet.

_______________________________________________________________________________

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 9.900 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Primær kontaktperson

Arla Pressevagt

Kun henvendelser fra pressen.

Jonas Barfoed
Primær kontaktperson

Jonas BarfoedPressemedarbejder

Susie Munk Jensen
Primær kontaktperson

Susie Munk Jensen PR & Communication Manager