Fremover skal vi danskere affaldssortere vores yoghurt- og mælkekartoner, som en del af den nye nationale ordning for affaldssortering. Det betyder, at de 167 millioner yoghurt- og mælkekartoner, som Arla sælger hvert år, fremover kan blive sorteret og potentielt genanvendt fremfor at gå op i røg på forbrændingen i kommunerne. Arla sætter derfor et symbol på kartonerne, der skal guide danskerne til at sortere de brugte kartoner rigtigt.
En ny, national ordning for affaldssortering er netop trådt i kraft. Fremover skal vi danskerne sortere og inddele vores affald i ni og senere ti forskellige affaldstyper.
Det betyder, at Arlas yoghurt- og mælkekartoner fremover er en del af sorteringen og genanvendelsen. Og potentialet er stort. Fremover kan op mod 167 mio. yoghurt- og mælkekartoner fra Arla sorteres og potentielt genanvendes. Det svarer til hele 165 kartoner om året i alle danske hjem. Og på landsplan svarer det til, at hele 37.400 tons mad- og drikkekartoner kan sorteres og potentielt genanvendes.
”Det er et stort skridt, at mælkekartoner nu endelig bliver en del af affaldssorteringen. Hos Arla har vi gennem en lang årrække presset på for at få en landsdækkende ordning. Samtidig har vi investeret stort i at udvikle grøn og genanvendelig emballage, og derfor glæder det os, at vores emballage nu for alvor kommer til at gøre en forskel til gavn for klima og miljø,” siger Helle Müller Petersen, landedirektør i Arla Danmark.
Hidtil er mælkekartoner blevet smidt ud med restaffaldet i husholdninger og blevet brændt på forbrændingen. Men fremadrettet vil emballagen kunne genanvendes til for eksempel nyt pap eller bølgepap. Det betyder, at kommunerne kan sælge de brugte kartoner til virksomheder, der fremstiller pap.
Symbol på kartoner skal gøre det nemt at sortere de brugte kartoner
For at hjælpe forbrugerne har Arla sat et piktogram – et symbol for typen af affald – på yoghurt- og mælkekartonerne, så kartonerne havner i de rigtige affaldsspande. De brugte kartoner skal nemlig i affaldstypen ”mad- og drikkekartoner,” som er ny for de fleste danskere.
”Vi vil gøre det så nemt som muligt for danskerne at sortere rigtigt. Derfor håber vi, at symbolerne på kartonen både vil guide dem i den rigtige retning og kan være med til, at alle hurtigt vænner sig til den nye affaldssortering,” siger Helle Petersen, landechef hos Arla Danmark.
Og det er ikke bare kartoner, der vil få et symbol på. I løbet af 2021 og 2022 vil Arla sætte symboler for affaldstypen på al emballage.
Danskerne bakker op om mere affaldssortering
En helt ny befolkningsundersøgelse foretaget af Epinion på vegne af Arla viser, at danskerne bakker op om den nye affaldssortering. Her svarer 7 ud af 10 danskere, at de gerne vil affaldssortere deres brugte mælkekartoner og synes, at det er en god idé med den nye ordning, hvor vi nu skal sortere i ni forskellige affaldstyper.
”Det understreger, at danskerne gerne vil gøre en indsats for klimaet ved at affaldssortere derhjemme. Og det er godt nyt. For forbrugerne spiller en hovedrolle i at indfri det store potentiale, der er ved at genanvende de brugte yoghurt- og mælkekartoner,” siger Helle Müller Petersen.
Helt klimaneutral i 2050
Arlas overordnede klimaplan indebærer, at den totale udledning af drivhusgasser per produceret liter mælk skal reduceres med 30 procent inden 2030 sammenlignet med 2015 og være helt neutraliseret inden 2050. Bæredygtig emballage er en af de vigtige brikker for at komme i mål. Derfor vil al Arlas emballage være genanvendeligt inden 2025.
Det gælder hele produktionskæden fra mælkeproduktionen på gårdene til transporten og produktionen på mejerierne, emballageforbruget og distributionen ud til forbrugerne.
Fakta om genanvendelse af Arlas yoghurt- og mælkekartoner
- Hver dansk husstand bruger i gennemsnit 165 yoghurt- og mælkekartoner fra Arla hvert eneste år.
- Det betyder, at 167 millioner yoghurt- og mælkekartoner fra Arla nu kan sorteres hvert år i Danmark.
- Ifølge Henning Jørgensen Affaldskontoret kan godt 37.400 tons pap fra mad- og drikkekartoner potentielt kan genanvendes til andre produkter om året. Fx til nyt pap og bølgepap. Stort potentiale er der fra mælkekartoner, som står for hele 26.200 tons pap.
- Mælkekartonerne består af papirfibre i høj kvalitet. Det betyder, at eksempelvis papirfabrikker kan aftage kartonerne og genanvende fibrene til nyt pap og bølgepap. Fibrene i kartonerne kan genanvendes op til syv gange.
- Arla har sat piktogrammer på yoghurt- og mælkekartoner, som skal guide danskerne til at affaldssortere de brugte kartoner i affaldstypen ”mad- og drikkekartoner.”
- I løbet af 2021 og 2022 vil Arla sætte symboler for affaldstypen på al emballage.
Nøgletal fra ny analyse om affaldssortering
Befolkningsundersøgelsen baserer sig på ca. 1.000 webinterviews af 18-75-årige danskere indsamlet via Epinions Danmarks panel i perioden 23. juni – 6. juli 2021. Undersøgelsen er udsendt repræsentativt i forhold til køn, alder, region og uddannelse. Fuld repræsentativitet på de fire baggrundsvariabler er sikret ved efterfølgende vægtning.
- 77 procent af danskerne går op i at sortere affald
- 68 procent af danskerne vil gerne affaldssortere brugte mælkekartoner
- 73 procent af danskerne synes det er en god ide, at vi skal sortere vores affald i ti affaldstyper
- I henhold til en politiske aftale ”Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi”, som et bredt flertal i Folketinget indgik i juni 2020, skal alle kommuner fra 1. juli 2021 indsamle husholdningsaffald i ni kategorier: Mad, papir, pap, metal, glas, plastik, fødevarekartoner, restaffald og farligt affald. Senere skal også tekstilaffald indsamles.
Fakta om den nye affaldssorteringsplan
12 kommuner er klar med en indsamling af mad- og drikkekartoner ved husstanden per 1/7 i år – en såkaldt henteordning. Det drejer sig om Fredericia, Randers, Svendborg, Sønderborg, Næstved, Herning, Kolding, Solrød, Herlev, Hedensted, København og Frederiksberg. De øvrige kommuner har fået dispensation fra henteordningen. Det betyder, at de i stedet skal etablere en bringeordning, hvor borgerne selv skal bringe deres kartoner til genbrugspladsen. Senest ved udgangen af 2022 skal alle landets kommuner have en henteordning på plads.
