Pressemeddelelse

Arla Foods indstiller aktiviteter i Rusland

Modules.WebCore.Models.ViewModels.Layout.MultilineHeadingViewModel

Arla Foods indstiller sin forretning i Rusland. Dette dækker både selskabets lokale aktiviteter og import, som blev væsentligt reduceret af embargoen i 2014.

Arla fortsætter sit arbejde med at yde fødevarehjælp til Ukraine og dets flygtninge i nabolandene i samarbejde med Røde Kors og andre humanitære organisationer. Arla donerer også 1 million euro til Røde Kors.

"Konsekvenserne af Ruslands invasion af Ukraine er tragiske, og jeg deler det håb, som det meste af verden sidder med lige nu – at der hurtigst muligt findes en løsning. Vi indstiller nu vores operationer i Rusland og fokuserer på, hvordan vi bedst kan støtte vores 70 kolleger i Rusland, som er direkte berørt af dette", siger Peder Tuborgh, CEO i Arla Foods.

_______________________________________________________________________________

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8900 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Primær kontaktperson

Arla Pressevagt

Kun henvendelser fra pressen.

Download Billeder & Videoer