Danskerne synes, at morgenmaden er vigtig, og halvdelen af os oplever, at dagens første måltid giver os energi og en god start på dagen. Det viser en ny undersøgelse fra Arla. Alligevel er det kun 2 ud af 3 danskere, der spiser morgenmad hver dag, og det kan være anledning til at gentænke vores morgenmadsrutiner, mener ernæringsspecialist i Arla Britt Christensen.
86 procent af danskerne mener, at det er vigtigt at spise morgenmad for at få en god start på dagen. Alligevel er det kun 2 ud af 3 af os, der spiser morgenmad hver dag. Det viser en ny undersøgelse lavet af Epinion på vegne af Arla.
Og det kan undre. For ifølge de danskere, der spiser morgenmad jævnligt, har dagens første måltid en positiv effekt. 60 procent af danskerne svarer, at de spiser morgenmaden, fordi det giver dem en god start på dagen, og knap halvdelen oplever, at morgenmaden giver dem energi.
Ifølge undersøgelsen er de primære årsager til, at danskerne ikke spiser morgenmad, manglende sult, travlhed, og at de prioriterer at sove længe.
”Selvom der ikke er videnskabelig dokumentation for, at vi skal spise på bestemte tidspunkter, så viser undersøgelsen, at en stor del af danskerne oplever, at dagens første måltid giver dem et energiboost, som de kan gå dagen i møde med. Travlhed skal helst ikke komme i vejen for en hurtig bid mad først på dagen,” siger Britt Christensen, der er ernæringsekspert i Arla.
4 ud af 10 danskere har oplevet, at sult påvirker beslutningsevnen
Mere end halvdelen af danskerne svarer i undersøgelsen, at de oplever negative konsekvenser, når de ikke spiser morgenmad. Helt konkret får 36 procent af os lavt energiniveau, mens 28 procent bliver trætte, og 20 procent har svært ved at koncentrere sig.
Det kan påvirke vores dag, viser undersøgelsen. 45 procent af danskerne har nemlig oplevet at have svært ved at træffe en beslutning, når de er sultne.
”Hvis du er en af dem, der ikke prioriterer morgenmaden, men kan mærke, at sulten og den manglende energi påvirker dig negativt, så skal du måske tænke morgenmaden anderledes,” siger Britt Christensen og uddyber:
”At spise morgenmad behøver ikke at være det første, man gør, når man står op. Tænk hellere på det som dagens første måltid, som sagtens kan spises op ad formiddagen, hvis du pludselig kan mærke, at sulten går udover koncentrationen.”
Tre gode råd til dagens første måltid:
- Genovervej tidspunktet: Tænk ’dagens første måltid’ i stedet for ’morgenmad’. Du kan sagtens vente et par timer med at spise, indtil sulten melder sig, i stedet for at spise som det første, når du vågner.
- Spis på farten: Det er aldrig en god idé at stresse fra morgenstunden eller at spise, hvis du ikke er sulten. Overvej derfor, om du i stedet kan tage dagens første måltid med på farten. Lav fx overnight oats klar i en beholder eller snup et to-go-produkt i køleren, du kan tage med dig i toget eller bilen.
- Mærk efter: Husk at mærke efter, om du er en af dem, der bliver påvirket af at skippe dagens første måltid – og hold i så fald øje med, hvornår du oplever de negative konsekvenser. Forsøg så at få dagens første måltid spist, inden du rammer det kritiske tidspunkt.
Nøgledata fra undersøgelsen:
- 86 procent af danskerne synes, det er meget vigtigt, vigtigt eller nogenlunde vigtigt spise morgenmad for at få en god start på dagen.
- 64 procent af danskerne spiser morgenmad alle uges hverdage
- Primære årsager til, at danskerne spiser morgenmad:
- Det giver mig en god start på dagen: 60 procent
- Jeg er sulten: 55 procent
- Det giver mig energi: 48 procent
- Primære årsager til, at danskerne springer morgenmaden over:
- Jeg er ikke sulten: 59 procent
- Jeg har for travlt om morgenen: 35 procent
- Jeg prioriterer at sove længe: 20 procent
- Primære negative bivirkninger som danskerne oplever, når de springer morgenmaden over
- Jeg har lavt energiniveau: 36 procent
- Jeg bliver træt: 28 procent
- Jeg har svært ved at koncentrere mig: 20 procent
- 45 procent af danskerne har oplevet, at de har haft svært ved at tage en beslutning, fordi de var sultne.
Fakta om befolkningsundersøgelsen:
Analysen baserer sig på 1.028 webinterviews af 18-75-årige danskere indsamlet via Epinion i perioden d. 23. maj - 30. maj 2022. Undersøgelsen er udsendt repræsentativt i forhold til køn, alder, region og uddannelse. Fuld repræsentativitet på de fire baggrundsvariable er sikret ved efterfølgende vægtning.
