Pressemeddelelse

Arla Foods udnævner ny direktør for ejerkommunikation

Modules.WebCore.Models.ViewModels.Layout.MultilineHeadingViewModel

Morten Nielsen er udnævnt til ny direktør for ejerkommunikation for yderligere at styrke Arlas landbrugs-, bæredygtigheds- og kommunikationsorganisation og stå i spidsen for selskabets ejerkommunikation.

Morten Nielsen, der tiltræder sit nye job den 1. december 2023, kommer fra en stilling som Udviklingschef hos Landbrug & Fødevarer. Før dette har Morten haft kommunikationslederroller som pressechef i Landbrug & Fødevarer og som kommunikationschef i PostNord. Morten har desuden erfaring med politisk kommunikation.

Om den nye udnævnelse siger Senior Vice President, Corporate Communications, Mariam Sommerfeldt Skovfoged:

"Jeg er virkelig glad for, at Morten bliver en del af Arla. Hans store erfaring med ledelse og kommunikation vil bidrage til, at vi fortsat kan forbedre de måder, hvorpå vi involverer, informerer og lytter til vores ejere på tværs af landegrænser. Vores ejere spiller en afgørende rolle i Arlas Future26-strategi, herunder vores bæredygtighedsforpligtelser på gårdene, og jeg ser meget frem til at byde Morten velkommen i vores team."

I en kommentar til sin nye rolle siger Morten Nielsen:

"Jeg er stolt over og glad for at få mulighed for at være med til at styrke den strategiske kommunikation med de mange tusinde ejere sammen med de dygtige kolleger i Arlas ejerkommunikationsteam. Jeg har fulgt Arla i flere år gennem mine tidligere jobs i Landbrug & Fødevarer. Det er en innovativ virksomhed, der på mange måder går forrest i den grønne omstilling. Jeg har haft et tæt samarbejde med danske landmænd, og jeg ser frem til at arbejde lige så tæt sammen med Arlas ejere i de andre lande."

Morten Nielsen afløser Mariam Sommerfeldt Skovfoged, der blev udnævnt til Senior Vice President, Corporate Communications den 1. august 2023.

_______________________________________________________________________________

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8500 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Primær kontaktperson

Arla Pressevagt

Kun henvendelser fra pressen.

Jonas Barfoed
Primær kontaktperson

Jonas BarfoedPressemedarbejder

Susie Munk Jensen
Primær kontaktperson

Susie Munk Jensen PR & Communication Manager

Download Billeder & Videoer