Bananmuffins med chokolade

Bananmuffins med chokolade

45 min
Fryseegnet
Bananmuffins med chokolade - et stort hit når bagning skal være let og enkelt. Banan og chokolade er et fantastisk makkerpar - og bananmuffins bliver endnu bedre, når du bruger bananer, som er meget modne. Server de hjemmelavede bananmuffins som eftermiddagskage eller tag dem med på tur - de vil sætte smil på læben hos både store og små!

Sådan gør du

Bagetid:

15-20 min. ved 200° - traditionel ovn.

Bananmuffins
  • Bland hvedemel, bagepulver og salt og sigt det sammen i en stor skål. Lav en fordybning i midten af melblandingen.
  • Pisk æg, sukker og vaniljesukker lyst og luftigt. Hæld æggemassen ned i fordybningen sammen med moste bananer og smeltet smør.
  • Rør dejen let sammen med en dejskraber og vend chokoladestykkerne i - hold ca. ½ dl chokoladestykker tilbag e. Rør ikke for længe, dejen må gerne være klumpet.
  • Fordel dejen i 12 papirmuffinsforme (a ca. 1 dl) og fordel de resterende chokoladestykker ovenpå. Bag bananmuffins med chokolade midt i ovnen.

Pynt dine muffins med glasur: Rør 100 g flormelis med 1½ spsk kakao og lidt kogende vand til en glasur. Kom glasuren i en frysepose, klip et lille hul i hjørnet og dekorer kagerne, når de er afkølede.

Tilsæt 2 tsk kanel eller kardemomme til dejen sammen med melet, hvis du har lyst til en ny variation af bananmuffins. Du kan fordele dejen i 24 mini muffinsforme.

Energiindhold for hele retten:

13119 kJ / 3136 kcal

Næringsindhold pr. 100g

1391 kJ / 333 kcal

Energifordeling
Energifordeling Næringsindhold pr. 100g
Fiber: - 1,2 g
Protein: 5 % 4,1 g
Kulhydrat: 54,1 % 44,3 g
Fedt: 40,9 % 15,4 g
Mere inspiration

Bananer er også så gode at bruge i disse pandekager.

Bananpandekager
30 min
Bananpandekager
(105)

Ingredienser

Bananmuffins
Hvedemel (ca. 3½ dl)
200 g
Bagepulver
2 tsk
Fint salt
½ tsk
Æg
2
Sukker (ca. 1¾ dl)
150 g
Vaniljesukker
1 tsk
Smeltet smør
125 g
Modne bananer
2
Mørk chokolade
100 g
Muffinsforme
12