Belgiske vafler

Belgiske vafler

30 min
Belgiske vafler er en rigtig dejlig hyggespise. Server hjemmelavede belgiske vafler efter en kølig gåtur, til weekendens morgenmad eller til brunch. Vaflerne er sprøde udenpå og bløde indeni. De karakteristiske dybe firkantede lommer i belgiske vafler hjælper med at holde fast på tilbehøret, og så er de meget dekorative. Børn og barnlige sjæle kan hygge sig med at anrette forskellige lækkerier i de enkelte lommer. Server belgiske vafler med fx vaniljeflødeis, marmelade, sukker, bær og chokoladecreme.
https://www.arla.dk/opskrifter/belgiske-vafler/

Sådan gør du

Belgiske vafler
  • Pisk æg og sukker lyst og luftigt.
  • Bland mel, vaniljepulver, bagepulver og salt i en skål.
  • Vend det i æggeblandingen skiftevis med kærnemælken.
  • Vend til sidst smeltet smør i dejen og rør den ensartet.
  • Varm vaffeljernet godt igennem.
  • Fordel ca. ¾ dl dej i vaffeljernet og bag vaflen ca. 6 min. - til den er gylden og sprød. Bag resten af vaflerne.

Server dine belgiske vafler med vaniljeis, marmelade, sukker, let pisket fløde og/eller chokoladecreme.

Hvis dit belgiske vaffeljern har mulighed for det, så bag dine vafler ved høj varme, det hjælper det sprøde ydre på vej. Tilsæt 1 tsk friskrevet citronskal til dejen, og giv dine belgiske vafler et frisk tvist.

Hvis du ikke har kærnemælk, kan du bruge mælk istedet for.

Energiindhold for hele retten:

15456 kJ / 3694 kcal

Næringsindhold pr. 100g

1125 kJ / 269 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,9 g
Protein: 7,3 % 4,9 g
Kulhydrat: 47,9 % 31,7 g
Fedt: 44,8 % 13,6 g
Mere inspiration

Her er opskriften på de klassiske sprøde vafler.

Vafler
45 min
Vafler
(513)

Ingredienser

Belgiske vafler
3 Æg
150 g Sukker
350 g Hvedemel
1 tsk Vaniljesukker
3 tsk Bagepulver
½ tsk Groft salt
5 dl Kærnemælk
200 g Smeltet smør