Bønnedeller i pitabrød

Bønnedeller i pitabrød

30 min
Bønnedeller er en vegetarisk delle, der består af en dåse sorte bønner blandet med hytteost og krydderier. Bønnedeller er super nemme at lave og de danner grundlag for et lækker vegetarisk måltid, når de som her fyldes i et pitabrød sammen med salag og en dejlig dressing. Meget lækre vegetarfrikadeller med lidt bid og masser af smag.
https://www.arla.dk/opskrifter/bonnedeller-i-pitabrod/

Sådan gør du

Bønnedeller
  • Blend bønner, æg og hytteost i ca. 30 sek. - fx i en foodprocessor.
  • Vend rasp, purløg, persille og de øvrige ingredienser i. Sæt blandingen tildækket i køleskabet i ca. 15 min.
  • Lad halvdelen af smørret blive gyldent i en pande.
  • Form halvdelen af bønnemosen med en ske til ca. 12 små deller og steg dem ved jævn varme i ca. 10 min. - vend af og til.
  • Lad resten af smørret blive gyldent i panden og steg resten af bønnedellerne.
Dressing
  • Vend alle ingredienserne sammen. Smag dressingen til.
  • Lun pitabrødene og server dem med bønnedeller, dressing, hjertesalat, tomater og rødløg.

Kan du bedst lide kogte, tørrede bønner - men ikke rigtig orker at starte forfra hvergang - så gør dig selv den tjeneste at forberede en stor portion ad gangen - og frys de udblødte, kogte bønner ned i mindre portioner.

Energiindhold for hele retten:

11492 kJ / 2747 kcal

Næringsindhold pr. 100g

734 kJ / 175 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 2,7 g
Protein: 15,4 % 6,7 g
Kulhydrat: 52,3 % 22,6 g
Fedt: 32,3 % 6,4 g

Ingredienser

Se den {klassiske} version
Bønnedeller
1 dåse Sorte bønner - drænet og skyllet (ca. 240 g)
1 Æg
150 g Hytteost
1 dl Rasp
1 dl Purløg
½ dl Kruspersille
2 tsk Dijonsennep
½ tsk Revet muskatnød
¾ tsk Groft salt
1 tsk Sukker
25 g Smør til stegning
Dressing
2½ dl Creme fraiche
1½ dl Finthakkede krydderurter, fx persille, purløg og timian
1 Stort finthakket fed hvidløg
¾ tsk Fint salt
6 Pitabrød
1 Strimlet hjertesalat (ca. 100 g)
150 g Cocktailtomater i skiver
1 Rødløg i tynde ringe (ca. 75 g)