Chai latte med havredrik
Ny

Chai latte med havredrik

30 min
Arbejdstid: 10 min
God hjemmelavet chai latte med havredrik, hvor du starter med at brygge en dejlig krydret chai te af hele krydderier. En god stærk autentisk smag af krydderier er nemlig hemmeligheden bag en god chai latte. Har du ikke en morter, så kom krydderierne i en frysepose og knus dem ved at banke let på posen med en kagerulle.
https://www.arla.dk/opskrifter/chai-latte-med-havredrik/

Sådan gør du

  • Knus nelliker, kardemommekapsler, stjerneanis og kanelstænger let i en morter.
  • Bring vandet i kog i en gryde og tilsæt krydderiblanding, ingefærskiver og teblade.
  • Bring blandingen i kog, sluk for blusset og lad den trække i ca. 15 min. – gerne længere.
  • Sigt krydderierne fra blandingen og gem vandet (chai teen).
  • Varm havredrikken op til kogepunktet i en gryde. Tilsæt chai te og sirup - smag til.
  • Varm chai latten godt igennem og hæld den i 4 glas og top med lidt skum. Pynt evt. med stjerneanis og et drys kanel.

Har du ikke en morter, så kom krydderierne i en frysepose og knus dem ved at banke let på posen med en kagerulle.

Energiindhold for hele retten:

4245 kJ / 1015 kcal

Næringsindhold pr. 100g

247 kJ / 59 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1 g
Protein: 3,6 % 0,5 g
Kulhydrat: 82,1 % 11,9 g
Fedt: 14,3 % 1 g

Ingredienser

10 Hele nelliker
5 Kardemommekapsler
5 Stjerneanis
3 Kanelstænger
½ liter Vand
5 cm Frisk ingefær, i skiver
3 spsk Sorte teblade
1 liter Havredrik
1 dl Ahornsirup