Eton mess

Eton mess

60+ min
Eton mess er en klassisk engelsk dessert, der kan laves som én stor kage eller portionsanrettes. Eton Mess er en super nem dessert - og så smager den forrygende! Vil du lave en endnu nemmere version af Eton mess, så køb marengs eller kyskagerne færdige. Eton mess smager skønt med alle typer af bær...
https://www.arla.dk/opskrifter/eton-mess/

Sådan gør du

Marengs
  • Pisk æggehviderne skummende og tilsæt sukker lidt efter lidt. Pisk til blandingen er sej.
  • Tilsæt flormelis og pisk kort.
  • Kom halvdelen af marengsen i en sprøjtepose med stjernetylle og sæt små toppe på en plade med bagepapir.
  • Smør resten af marengsmassen ud på et stykke bagepapir på en anden plade. Sæt begge bageplader i ovnen og bag toppe og marengsbund samtidig ca. 1 time ved 100° - varmluft.
  • Lad dem køle af på en bagerist.
Fyld
  • Tag ca. ⅓ af jordbærrene fra. Halver dem evt. hvis de er store. Mos resten af jordbærrene med en gaffel.
  • Pisk fløde og vaniljekorn til et let skum.
  • Knus marengsbunden og kom stykkerne i flødeskummet sammen med halvdelen af de mosede jordbær.
  • Anret jordbær-marengsflødeskummet lagvis i 6 glas med de friske jordbær, resten af jordbærmosen og marengstoppene.
  • Pynt med pistacienødder og citronmelisse - og server.

Eton mess kan laves med alle slags friske bær. Brug gerne bær i sæson - de smager bedst. I vinterhalvåret kan du lave en kompot af frosne bær og bruge denne i desserten.

Energiindhold for hele retten:

10759 kJ / 2571 kcal

Næringsindhold pr. 100g

859 kJ / 205 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,8 g
Protein: 3,5 % 1,8 g
Kulhydrat: 34,3 % 17,3 g
Fedt: 62,2 % 14,5 g
Mere inspiration

Her er en anden skøn dessert med marengs og friske bær.

Ingredienser

Marengs
3 Æggehvider
85 g Sukker (ca. 1 dl)
75 g Flormelis (ca. 1½ dl)
Fyld
500 g Rensede jordbær
½ liter Piskefløde
½ Vaniljestang - kornene heraf
Pynt
Mynteblade eller citronmelisse
Hakkede grønne usaltede pistacienødder