Fudge

Fudge

60+ min
Hjemmelavet fudge minder om karameller, men det har alligevel en lidt anden konsistens. Måske kan man kalde dem karamel fugde? Fløde koger med sukker og sirup til en gylden blød karamel - og først til sidst tilsættes smør og chokolade. Og du har den lækreste fudge. Du får mørkere fudge ved at erstatte den hvide chokolade med lys eller mørk chokolade. Du kan tilsætte smag til din fudge som fx nødder, lakrids el. lign. Fudge smelter i munden - og de kan hurtigt forsvinde, når de først er lavet.
https://www.arla.dk/opskrifter/fudge/

Sådan gør du

Fudge
  • Bland fløde, sukker, sirup og salt i en stor tykbundet gryde. Bring blandingen i kog under omrøring og kog det uden låg i 20-30 min. - rør af og til.
  • Fudgeblandingen er klar når temperaturen er 124° - brug et sukkertermometer til at måle med. Eller brug "kugleprøven" - hvor du hælder nogle dråber af fudgeblandingen i iskoldt vand, dem skal du kunne forme til en sej og ganske fast kugle.
  • Tag gryden af varmen og tilsæt smør og chokolade. Rør til smør og chokolade er smeltet og blandingen er jævn.
  • Hæld fugdeblandingen i en form (ca. 10 x 15 cm) beklædt med bagepapir. Lad den køle helt af på køkkenbordet.
  • Løft bagepapiret ud af formen og skær med en skarp kold kniv ca. 48 stykker fudge. Opbevar dem på bagepapir et køligt sted.

Du kan få fudgen til at sætte sig hurtigere, hvis du sætter den på køl eller i fryseren.

Energiindhold for hele retten:

10242 kJ / 2448 kcal

Næringsindhold pr. 100g

1766 kJ / 422 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: -
Protein: 1,6 % 1,6 g
Kulhydrat: 50 % 52 g
Fedt: 48,4 % 23,1 g
Mere inspiration

.... mere fra den søde afdeling

Karameller
1 time
Karameller
(501)

Ingredienser

Fudge
1½ dl Piskefløde
125 g Sukker (ca. 1½ dl)
1 dl Lys sirup (ca. 150 g)
1 tsk Flagesalt
50 g Smør i tern
100 g Finthakket hvid chokolade