Grillspyd med vandmelon og ost

Grillspyd med vandmelon og ost

20 min
Spyd med vandmelon og grillet ost er super lækker mad fra grillen på en dejlig sommeraften. Server grillspyddene sammen med en god fyldig kartoffelsalat eller som en del af grillmenuen, fx sammen med andre spyd og en god bøf. Grillspyd med vandmelon og ost er nemt, nyt og lækkert.
https://www.arla.dk/opskrifter/grillspyd-med-vandmelon-og-ost/

Sådan gør du

Grillspyd
  • Skær osten i tern (ca. 2 x 2 cm).
  • Sæt osteternene på spyd sammen med vandmelonstykker.
  • Pensl vandmelon og ost med olie og grill spydene ved høj varme i ca. 2 min på hver side.
  • Læg grillspydene på et serveringsfad, fordel citronskal og -saft herover.
  • Drys med salt og peber, pynt med basilikumblade og server.

Hvis du bruger træspyd, så husk at lægge dem i blød i koldt vand ca. ½ time, før du skal bruge dem. Så undgår du, at træspydene antændes på grillen.

Du kan fx servere ostespyddene sammen med kyllingespyd

Energiindhold for hele retten:

7222 kJ / 1726 kcal

Næringsindhold pr. 100g

719 kJ / 172 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,4 g
Protein: 20,8 % 8,8 g
Kulhydrat: 9,8 % 4,2 g
Fedt: 69,4 % 13,5 g
Relateret video
Grillspyd med vandmelon og ost

Kan man grille en vandmelon? Ja, selvfølgelig kan du det - og smagen er intet mindre end fantastisk. Prøv spydene med grillet ost som tilbehør til grillmaden på en dejlig sommeraften.

Ingredienser

Grillspyd
1 pakke Grillost
400 g Vandmelon i store tern
8 Grillspyd
2 spsk Olivenolie
1 Citron (usprøjtet) - fintrevet skal og saft heraf
½ tsk Havsalt
Friskkværnet peber
Pynt
Frisk basilikum