Grillspyd

Grillspyd

45 min
Her er opskriften på grønne grillspyd - fulde af farver og god smag. Grillspydene er en fryd for øjet samtidig med, at de smager fantastisk. Sæt knasende sprøde grøntsager penslet med en lækker barbeque-marinade på spyd – grill dem over varme kul, på gasgrill eller på grillpande. Du kan variere spydene med et væld af grøntsager fx champignoner eller andre svampe og blomkål. Kom friskpresset grillet citron over din spyd lige inden de serveres – det smager så lækkert.
https://www.arla.dk/opskrifter/grillspyd/

Sådan gør du

Marinade
  • Rør alle ingredienserne sammen.
Grillspyd
  • Sæt skiftevis grøntsagerne på spydene - du bestemmer selv rækkefølgen, men sørg for at alle spyd har alle slags grøntsager på.
  • Smør marinaden på spyddene - med en pensel eller dejskraber.
  • Grill spyddene på 4 sider, 10-12 min. i alt. Drys spydene med flagesalt.

Istedet for den hjemmelavede marinade kan du bruge en traditionel BBQ marinade - vi synes dog, at den hjemmelavede marinade er en klar vinder.

Energiindhold for hele retten:

2015 kJ / 482 kcal

Næringsindhold pr. 100g

355 kJ / 85 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,9 g
Protein: 6,4 % 1,3 g
Kulhydrat: 41,9 % 8,8 g
Fedt: 51,7 % 5 g

Ingredienser

Marinade
2 spsk Olivenolie
2 spsk Tomatketchup
1½ spsk Sojasauce
1½ spsk Brun farin
1 Finthakket fed hvidløg
1 tsk Røget paprika eller sød
½ tsk Stødt spidskommen (kan udelades)
Grillspyd
1 Grøn squash, i grove stykker
2 Rødløg, i både
1 Rød peberfrugt, i grove stykker
1 Gul peberfrugt
12 Grillspyd
1 tsk Flagesalt