Huevos rancheros

Huevos rancheros

30 min
Huevos rancheros er en klassisk mexicansk morgenmad - huevos betyder æg, og rancheros/ranch hentyder til at det er æg, som man spiser det på ranchen/landet. Huevos rancheres er en krydret tomat-bønne sovs med æg på og kan sagtens spises som aftensmad. Huevos rancheros er nem aftensmad - og du kan gøre den mere fancy, hvis du spicer den op med fx avocado, koriander, lime og knasende sprøde nachos.
https://www.arla.dk/opskrifter/huevos-rancheros/

Sådan gør du

Huevos rancheros
  • Lad smørret smelte ved kraftig varme i en sauterpande, men uden at det bruner. Svits løg, hvidløg og selleri i ca. 2 min.
  • Tilsæt hakkede tomater, oregano, grøntsagsbouillon, salt og peber. Kog retten ved jævn varme i ca. 5 min. og rør af og til.
  • Skyl og tilsæt bønnerne.
  • Slå forsigtigt æggene ud og fordel dem i tomatsaucen. Lad retten koge ved svag varme og under låg i ca. 12 min. indtil æggehviden er stivnet.
Tortillas
  • Fordel osten på 2 tortillapandekager og læg de 2 sidste på som låg.
  • Steg tortillapandekagerne i en tør pande ved jævn til kraftig varme ca. 2 min. på hver side eller til de er gyldne og sprøde.
  • Del dem i mindre stykker og server dem til æg i tomatsauce med fraiche ved siden af.

Du kan servere huevos rancheros som brunch. Undlad evt. tortillas som tilbehør. Du kan slå et eller 2 æg ekstra ud ovenpå bønnerne til samme mængde fyld - så er der til en eller 2 personer mere.

Energiindhold for hele retten:

7325 kJ / 1751 kcal

Næringsindhold pr. 100g

405 kJ / 97 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,5 g
Protein: 22,2 % 5,3 g
Kulhydrat: 36,3 % 8,6 g
Fedt: 41,5 % 4,5 g

Ingredienser

Huevos rancheros
20 g Smør
1 Finthakket løg (ca. 75 g)
1 Lille knust fed hvidløg
100 g Finthakket knoldselleri
2 dåser Hakkede tomater (ca. 800 g)
½ dl Hakkede oreganoblade
1 spsk Grøntsagsbouillon-pulver
1 tsk Groft salt
Groftkværnet peber
1 dåse Afdryppede cannellinibønner
4 Æg
Tortillas
100 g Revet tex mex ost
4 Mellem tortillaer
1 dl Fraiche